Musik computer – stationær

Her vil vi fortælle om nogle af de ting, du skal tage hensyn til, hvis du overvejer at købe en computer til musik/harddisk recording, og vi kommer med et par gode råd.

Her er vores forslag til en rigtig god, stationær PC til Musikproduktion.

Spring til afsnittet om...
CPU, RAM, Grafikkort og skærm, Harddisk, Backup, Lydkort, Latency, MIDI, USB, FireWire, Hastighed, Harddisc recording og bit/kHz, Generelle betragtninger, Mac vs. PC.

En billig computer kan være OK til amatør-musikeren, men stiller du blot lidt større krav og vil du også arbejde med harddisk recording, så er der ingen vej uden om en special-bygget PC eller en Macintosh – også kaldet en "DAW" (Digital Audio Workstation).
Bemærk at mange vil kunne nøjes med en god, bærbar computer. De fleste kan "klare sig" med en 15" eller 17" notebook til omkring 7-9.000 kr. Og en god stationær med skærm koster faktisk det samme.
Vi får samlet vore PC'er og notebooks ud fra dine ønsker og behov. Og vi kan levere dét, du ikke finder i computerbutikkerne.

Custom PC
Indigo 2 får bygget sine PC'er af DCS (solidt jysk firma med base i Århus).
Vi benytter nyeste CPU'er og bundkort (ligesom de store musik-PC værksteder i England og Tyskland)
Vi bruger et flot, støjdæmpet midi-tower med plads til udvidelser.
Vi bruger kun Intels Core i7 og i5 CPU'er og Intels chipset.
Vi bruger kun RAM, der testet og godkendt til de bundkort, vi anvender.
Strømforsyningen er den bedste i test og meget, meget støjsvag.
Mange års erfaring og sikrer at delene fungerer optimalt sammen.

Skriv til os og forklar, hvad du arbejder med, så sætter vi et tilbud sammen ud fra ønsker og behov.

Bundkort

Bundkortet er en yderst vigtig enkeltdel i en musikcomputer. Vi bruger en af de mest velrenommerede producenter i verden, nemlig ASUS, ligesom mange andre tyske og engelske musik-PC værksteder.
Vi bruger LGA1151 bundkort med Z370 chipset til 8. generations CPU'er.

CPU – Central Processing Unit

Hastighed
En computer med 3 GHz CPU er ikke dobbelt så hurtig som en med 1,5 GHz CPU. Bundkortet er en flaskehals, der kun kan bearbejde processorens output med en noget lavere hastighed. Derfor forsøger man at få mest mulig til at foregå inde i CPU'en og går kun nødtvungen ud omkring bus'en.

En ny PC har i dag en CPU på omkring 3-4 GHz med 4-6 kerner.
De nye chipset sikrer at CPU og RAM taler sammen ved 2666 MHz for DDR4-RAM.

Man får en sygt hurtig computer med en 6-kerne i7-8700K CPU, som kun overgås af de meget dyrere 8- og 10-kerne CPU'er. Se de relative hastigheder i venstre margin under "CPU sammenligning".
Men da disse CPU'er, med mere end 8 kerner, ofte ikke har så hurtig en enkelt-kerne hastighed, så vil langt de fleste musikere ikke være godt tjent med disse dyre CPU'er.
De fleste programmer kan udnytte flere kerner, men fra 8 kerner og op begynder værdien af flere parallelle processer at mindskes, og i stedet er det den grundliggende enkeltkerne hastighed, der får større betydning. Mange processer i audio-redigering kan ikke bearbejdes parallelt, så de har størst glæde af en høj enkelt-kerne hastighed.

Varme og støj
Moderne CPU'er fra 8.generation og nyere bliver ikke nær så varme som de tidligere generationer, så de fleste vil være fint tilfredse med den køler, der følger med som standard til Intel's CPU'er. Kun K-modellerne, som fx. i7-8700K, har brug ekstra køling, hvilket vi klarer med en meget støjsvag vandkøling, der går for at være den bedste og mest støjsvage til prisen.

Intels CPU roadmap: http://en.wikipedia.org/wiki/Intel_Tick-Tock

RAM

Som et absolut minimum anbefales 4 GB DDR4-RAM i 2666 MHz kørt som Dual Channel. En PC bliver hurtigere, jo mere RAM den har. Med de nuværende priser kan du lige så godt gå efter 8-16 GB.
VST-instrumenter og sample-biblioteker kan ikke få nok RAM.
Bundkortene kan tage op til 64 GB RAM, men stort set ingen har brug for mere end 32 GB.

DDR4 RAM
DDR2 RAM kom frem i 2002, og det gav det en stor hastighedsforøgelse, da båndbredden blev fordoblet (man kunne køre to RAM-kredse parallelt). I mellemtiden har vi haft Tripple Channel og nu også Quad Channel RAM (DDR4) konfigurationer, men hastigheden af RAM (clock-frekvensen) er steget rigtig meget samtidig, og den betyder mere for den almindelige bruger end at gå fra Dual- til Quad-ram.

LGA1151 bundkortene bruger Dual Channel Memory Architecture, fordi processorer i dag bl.a. har en langt større og bedre integreret cache, hvilket udglatter forskellen mellem dual- og quad-konfiguration.
Kun få har brug for den højere båndbredde ved quad-RAM, men det kunne være musikere, som streamer store datamængder ifm. lydbiblioteker.

Vroooom: Man kan sammenligne CPU- og RAM-hastighed med en motorvej.
CPU'ens MHz svarer til den fart, din bil kan køre med.
RAM'ens MHz er den hastighedsbegrænsning, der er på motorvejen.
Dual-RAM konfiguration betyder, at motorvejen er to-sporet. Hvis man bruger Quad-RAM, så er den 4-sporet. Men hvis du kun har en datamængde, som kræver to biler til at fragte dine data frem med, så kan det jo være lige meget, om motorvejen har to ekstra spor.
MHz siger noget om farten, Dual eller Quad RAM siger noget om antallet af spor (båndbredden).
Hastigheden i MHz har betydning for alle programmer, mens det ikke er alle programmer, der har brug for at kunne transportere en masse data, men det kunne fx være sampletunge lydbiblioteker, som ligger i RAM. Det er et af de tilfælde, hvor bredden af vejen er vigtig.
Standard bundkort kører RAM som to-sporet. RAM er i dag så hurtig, at man ikke mærker nogen større forskel på at køre den som dual- eller quad-RAM.

Cache Latency
CL-tallet bør være så lavt som muligt.
Vi bruger DDR4 2666 RAM i CL14-16.
Cache Latency betegner, hvor mange operationer (cycler), der er nødvendige i et RAM-modul, før et svar kan gå retur til memory controlleren (og dermed til CPU'en).
Groft sagt var et 1333 MHz modul i CL9 lige så hurtigt som et 1600 MHz modul i CL11.
CL-tallet betyder ikke så meget i dag, hvor clock-frekvensen er så høj (2666 MHz.)

Grafikkort og skærm

Vi bruger Intel Graphics integrerede grafikkort, som kan anvende tre skærme på samme tid og som er lydløse. Disse grafikkort er indbygget i CPU'en.

24" er standard i dag. De fås i to opløsninger, som det fremgår af nedenstående skema.
De fleste skærme er i dag i wide-format 16:9, da det passer bedst til film, men mange vil faktisk hellere have at skærmen er lidt højere, end det er tilfældet med en wide-skærm.
En 24" i 1920x1200 er i 16:10 format og i 1920x1080 er den i 16:9 (wide-format.)

Str. Opløsning i pixel Pixel str. mm Bemærk
24" 1920x1080, 1920x1200 (16:10) 0,277 Billig, god størrelse
27" 1920x1080, 1920x1200, 2560x1440 QHD 0,31-0,233  
28" 3840x2160 4K 0,16  
30" 2560x1600 (16:10 format) 0,255  
32" 2560x1440, 3840x2160 4K 0,276-0,16  
34" 3440x1440 QHD 0,231 Ekstra bred skærm

Harddisk

Til midi/sequenser software kan du sagtens bruge en standard SATA harddisk eller evt. en ekstern USB-3 harddisk. Rotationshastigheden bør være mindst 7200 rpm.
Vi bruger Seagate og Western Digital native SATA harddiske, da de er hurtige og forholdsvis støjsvage.

Fil-størrelse
Et minut i stereo i CD-kvalitet (44.1 KHz/16-bit) fylder ca. 10 MB
I 96 KHz fylder det godt 22 MB og i 24-bit og 96 kHz fylder det næsten 34 MB.
Et standard audiospor i 16-bit, 44,1 kHz (mono) kræver 88KB /sec.
Lad os sige din harddisk kan håndtere 40MB/s.
40MB/88KB = max. 454 monospor (teoretisk).

Partitionering
Har du kun én harddisk på fx 1 TB, kan du overveje at partitionere den i to afdelinger: En lille partition (ca. 250 GB) til styresystem og programmer – resten til at arbejde med audio, men bedst er to separate harddiske. Eller flere. Eller SSD'er.
Når en harddisk er ved at være fyldt, er den kun godt halvt så hurtig som da den var tom. Skiven drejer altid med samme hastighed, men jo længere ind mod midten på skiven, man kommer, desto færre MB drøner der forbi læsehovedet i sekundet. Størrelsesforholdet kan fx være 60 MB/s inderst og 120 MB/s yderst på harddisken.

Ulempen ved at have flere partitioner på én harddisk, er, at man så i mange tilfælde tvinger læse-hovedet til at springe frem og tilbage mellem partitionen med styresystem/programmer og partitionen med audiofilerne.
Selvfølgelig vil læsehovedet alligevel skulle springe frem og tilbage, da alle filer jo ikke kan ligge på ét sted, men med en partitionering er man i hvert fald helt sikker på, at der skal springes mellem de to partitioner, hvis man har placeret to ting på hver sin, og de to ting skal hentes i samme proces.
Desuden vil en opdeling i to lige store partitioner med sikkerhed gøre, at partition 2 kun er fra 50% til 75% så hurtig som partition 1. På en partition 2 tvinger man simpelthen alle filer til at blive lagt inde i den inderste ring, der jo altid er langsommere end den yderste.

Fordelen ved en partitionering kan være, at det er lettere at lave en fuld backup af et lille C-drev end hvis drev C fylder hele harddisken.

Partitionering er et kompromis mellem flere modsat rettede behov. Derfor er det vigtigt at brug noget tid på at tænke over, hvad man vil opnå. Her er nogle tommelfingerregler:

  1. Har du råd til det, så drop partitioneringen og køb i stedet en harddisk mere.
  2. Den første partition bør være så lille som muligt, for ikke at presse alt for mange data ind mod den langsommere midte af harddisken.
  3. En partitionering skal kun laves, hvis den har et bestemt formål og hvis der ikke er noget, der taler imod det. Formålet kunne være at have et lille drev C, så man let kan lave en komplet backup, så operativsystemet hurtigt kan komme op at stå igen efter et harddisk-nedbrud.
    De filer, man placerer på partition 2, bør være ting, der nemt kan installeres igen, og som man derfor ikke nødvendigvis behøver at lave backup af. Det er fx programmer og lydbiblioteker.

SCSI, RAID og højere omdrejningshastighed
En moderne SATA harddisk i 7200 RPM kan sagtens håndtere over 80 spor i 24bit/96kHz, så glem alt om SCSI, 10.000 RPM og RAID. Vi fraråder RAID pga. faren for datatab og fordi man alligevel får højere hastighed med SSD'er, som også er blevet meget billigere. Ved arbejde med mange audio-spor er det søgetiden, som er kritisk, og den forbedres ikke ved at bruge RAID.
To harddisk er hurtigere end én. Men en SSD vil altid være hurtigere.

SSD
...er typisk omkring 6-7 gange så hurtige som en traditionel harddisk (HDD). De falder hele tiden i pris, så hvis du har råd, så vælg SSD. De er på alle måder bedre end harddiske.

Backup
Du skal lave backup af dit originale materiale. En harddisk går altid itu 2 dage før premieren på din nye opera. Vi anbefaler en ekstern USB-harddisk til backup. Det er billigt, det fungerer, og det kan bruges til meget andet, fx transport af filer.

Spil og Internettet 
Efter afsnittet om backup er det naturligt at advare mod spil: Hvis du ikke kan undvære spil på din musik-computer, så køb i det mindste kun anerkendte programmer, for at undgå problemer. Mange spil installerer en masse egne filer og nogle overskriver endda vigtige Windows-filer.
Internettet er en kilde til stadige problemer. Det er nødvendigt at have en virus-beskyttelse og en firewall, og de skal opdateres ofte. Desuden skal du sætte Windows til at hente opdateringer jævnligt. Virus-beskyttelse kan lukkes ned ved arbejde med større audio-projekter.

Lydkort og digitale i/o kort

...er det meget svært at sige noget generelt om, da udviklingen går meget hurtig og der hele tiden kommer noget nyt.
Et lydkort kan mange forskellige ting: Det kan have MIDI ind- og udgange, som din sequenser eller dit MIDI-keyboard kan bruge.
Til harddisk recording skal det naturligvis have line- og mikrofonindgange.
Det kan have ADAT-port til udvidelse med yderligere ind- og udgange.

Lydkortet kan desuden have S/Pdif (Sony/Philips Digital Interface). Det kan fx være til en DAT-båndoptager, en mididisc, en mixer-pult eller en CD-afspiller. Med digitalt interface taber du som regel ikke kvalitet i overspilningen.

Med et lydkort kan du optage fra fx 8 mikrofoner på samme tid. Samtidig kan du sende 8 kanaler ud af computeren til fx. en mixerpult.
Digitale ind/udgange kan bruge phonostik (S/PDIF ubalanceret), XLR (AES/EBU) 6,4mm jackstik balanceret) eller optiske TOSLINK (fx ADAT). Til S/PDIF og AES/EBU bruger man coax-kabel i henholdsvis 75 og 110 Ohm.

Latency = forsinkelse
Når dit audioprogram gennem lydkortet gemmer på harddisken, så sker det i klumper – også kaldet buffer. Hvis man vælger en stor buffer, så bliver der en stor forsinkelse i signalet, da CPU'en ikke kan gemme data på harddisken, før bufferen er fyldt op. En lille buffer fyldes hurtigere op og kan derfor gemmes hurtigere (input latency).

Grunden til at man har brug for buffere, er, at det giver CPU'en tid til at ordne andre ting som fx at opdatere skærmen, tjekke, om du har flyttet musen, osv. osv.
(se output latency illustreret i en informative video fra Richard Ames Music, ca. fra 10:00 tidspunktet)

Lad os antage at bufferen er sat til 256 samplinger i sekundet. Vi kører med 44.1 kHz., hvilket betyder at maskinen arbejder med 44100 samplinger i sekundet. Vi skal så finde ud af hvor lang tid det tager at fylde en buffer på 256 op. Regnestykket ser sådan ud: 256 / 44100 = 0,0058sek = 5,8 ms.

CPU'en har altså op til maximalt 5,8ms, hvor den kan tage sig af andre ting, men hvis ikke den når at blive færdig og vende tilbage for at tømme bufferen inden de 5,8ms er gået, så får du "huller" i lyden.
Så jo mindre buffer, desto hårdere presser du CPU'en til at arbejde for lydkortet, og kan den ikke leve op til det hastighedskrav, så må du lave bufferen større. Og du får dermed større forsinkelse i lyden.

Bare lige for at sætte disse tal i relief: Lyden bevæger sig 340m/s eller 34cm/ms. Så hvis du står 3 meter fra dine højttalere, så har du allerede hér en latency på 300 / 34 = 8,8ms. Hvilket naturligvis ikke gør det mindre vigtigt at skære af latency'en alle steder, hvor det er muligt. Men hvem har nogensinde hørt en musiker beklage sig over forsinkelsen fra sine monitorer?

Ovenstående udregning (input latency) er dog kun en lille del af den samlede latency på vej fra dit instrument over lydkort til computer og tilbage igen via lydkort og ud til monitor.
Der bruges også tid på konvertering fra analog til digital, USB bus'en har en buffer og der skal converteres tilbage igen fra digital til analog. Det kaldes samlet set for "round trip latency".

16-bit / 44.1kHz eller 24-bit / 96kHz
Når en CD er i 16-bit / 44.1 kHz, hvorfor er der så bruge 24-bit / 96 kHz?
Jo, bruger du fx 16-bit fixed point software, så bliver de stille passager i musikken faktisk optaget med færre end 16-bit, hvilket giver færre detaljer og grynet lyd. Jo kraftigere lyd, des flere bits bruges der – op til 16-bit. I et fixed point system er antallet af bit ligefrem proportionalt med amplituden!
Med floating point optages alle lydniveauer i fuld 16- eller 24-bit.
Når en 16-bit CD brændes ud fra 24-bit materiale, reduceres støjniveauet fra 2-3 bit til 1-2 bit, hvilket giver fra 6 til 12 dB bedre dynamik.
Floating point sikrer fuld udnyttelse af alle 16 eller 24 bit ved lavt lydniveau.

Generelt set kan det altid betale sig at optage i 24-bit; det er mere tvivlsomt, om 96kHz også er en fordel i forhold til 44.1 kHz.

16-bit giver en teoretisk dynamisk opløsning på 96dB, men toneomfanget ved 44.1kHz kun går op til ca. 22kHz. og en tone på 11kHz kan fx ikke have nogen overtoner, mens en tone på 8kHz kun kan have én overtone osv.
96kHz sikrer, at de mange afrundingsfejl, der er under bearbejdningen af lyden, ikke får så stor indflydelse på slutproduktet.
Om du skal bruge 44,1 eller 96kHz, det er et svært spørgsmål, da der er en hel del faldgruber.

Læs Holger Lagerfeldts anbefalinger her: www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=34&t=43928

I de fleste tilfælde vil 44.1 eller 48 kHz være et bedre valg end 96 kHz, og 192 kHz bør du aldrig bruge.

MIDI – sæt et instrument til computeren
Der er utallige eksterne MIDI-apparater, som kommunikerer over et MIDI-interface. Der fås MIDI-interface til mange forskellige instrumenter, så du kan spille direkte ind i et musikprogram fra fx guitar, harmonika og selvfølgelig keyboard/syntesizer, der er født med MIDI.

USB vs. Thunderbolt
FireWire er hastigt på vej ud efter at Apple ikke længere understøtter det, og Thunderbolt må betragtes som afløseren til FireWire. Har man allerede FW-udstyr, så vil det dog kunne bruges mange år endnu, men det kan være et problem at finde det "rette" FW-indstikskort, da de er meget forskellige, og erfaringerne viser, at det kort, der virker med ét lydkort, ikke fungerer med et andet.

USB 2.0 er en videreudvikling af USB 1.0. Det har mulighed for højere hastighed, det har en lille cache og basal bus-mastering.
USB 1.0 blev opgraderet til USB 2.0  i 2003. Alle nye produkter bør være USB 2.0 i dag, men med tilføjelsen Low-Speed, Full-Speed, Hi-Speed og SuperSpeed.
Det er fuldt forståeligt, hvis nogen er forvirret over at høre, at Full-Speed USB 2.0 IKKE er fuld skrue. Det er også en udbredt misforståelse, at USB 2.0 svarer til High Speed. 2-tallet refererer til udviklingen af ny funktionalitet, ikke til hastighed.
USB 3 er ikke nødvendigvis hurtigere end USB 2, men det har andre fordele.

Klik og læs mere om "USB, FW og Thunderbolt" i venstre margen.

FireWire chipset og compatibilitet
Texas Instruments (Ti) går for at være det mest kompatible og anbefales til de fleste lydkort.
NEC chipset er OK med lydkort fra RME, mens M-Audio, MOTU og Presonus advarer imod det. Focusrite anbefaler specifikt LSI/Agere FW643 eller Texas Instruments XIO2213B.
T.C. Electronic anbefaler specifikt VIA VT6306 chipset.

Her er et PCIe Startech PEX1394B3 FW800 kort med LSI/Agere FW643 chipset, som vore kunder har gode erfaringer med. Det anbefales af Focusrite.
Og her er et PCIe-kort med TI chipset XIO2213B, som også anbefales af Focusrite: LyCOM PE-107

Hastighed og båndbredde, harddisk interface
Mb = Megabit og MB = Megabyte.
8 Mb svarer til 1 MB, så i princippet skulle FW400 kunne flytte 400 Mb eller 50 MB i sekundet. Det er nok nærmere 35-40 MB i den virkelige verden, men det svarer også til godt 400 monospor. Bemærk at selv de hurtigste harddiske næppe kan håndtere mere end godt 125MB/s, så FireWire 800 og SATA kan sagtens følge med her. Med USB 3 SuperSpeed er det harddisken, der er nåleøjet. En moderne SATA harddisk vil i praksis arbejde med båndbredder på 70-100 MB/s, når man fx skal gemme noget på den eller kopiere fra én disk til en anden. Har du installeret visse former for virusbeskyttelse, så kan hastigheden ofte være lavere.

Og bemærk, at jeg ikke skriver hastighed, men båndbredde.
Man kommer tit til at sige hastighed, når det nærmere er båndbredde, der er tale om.
Hvis båndbredden svarer til antallet af "spor en motorvej har", så er hastigheden vel mest at ligne med driveren, eller hvor "hurtig lastbilen kan køre".
Alle elektriske signaler er lige hurtige, hvad enten vi taler om USB1 eller Thunderbolt, og så længe man kan have al sin audio i "en enkelt lastbil", så kommer den lige hurtigt frem, hvad enten der er 2 eller 12 spor til rådighed.
Så 50 MB/s siger noget om, hvor meget, man kan transportere på et sekund, men ikke noget om hvor hurtigt, det kommer frem. Der er dog mange andre ting, der spiller ind – fx kvaliteten af software m.m.

Vi bliver tit spurgt, om USB2 i Hi-Speed er hurtigt nok til et audiointerface med 8 eller 16 indgange?
Det er det! 16 indgange i 16 bit / 44,1 kHz bruger 16 x 88 KB / sekund = 1,4 MB / sek.
Som du vil se nedenfor, kan et Hi-Speed USB-interface sagtens klare 35 MB/s i praksis.

Det springende punkt og det, der har mest at sige for hastigheden (eller latency), er CPU-hastighed og kvaliteten af lydkort-driveren. Og så selvfølgelig til en vis grad den elektronik, der står for forsendelsen og modtagelsen.
Og sådan noget som at Thunderbolt kan kommunikere mellem to apparater uden at data nødvendigvis skal ind omkring CPU'en / bus'en, betyder meget for den stabile, konstante overførsel af data. Og selv om høj hastighed er vigtig, så er stabil hastighed vigtigere.

Interface båndbredde – i teori og praksis Mbps MB/s MB/s i praksis*
USB 2.0 Low-Speed 1,5 0,19 ca. 0,15
USB 2.0 Full-Speed 12 1,5 ca. 1,1
USB 2.0 Hi-Speed 480 60  35-40
USB 3.0 SuperSpeed 4800 600 100-200 
USB 3.1 SuperSpeed+ gen. 2** 9600 1200 op til ca. 700
FireWire 400 – IEEE 1394a 393 49 ca. 43
FireWire 800 – IEEE 1394b 786 80 69-74
Thunderbolt 1 og 2 10000-20000 1250-2500 op til 700-1400?
Thunderbolt 3, Type-C stik 20000-40000 2500-5000 op til 700-2500?
SATA 150 (også eSATA til eksterne harddiske) 1200 150 ca. 90-115
SATA 300 (også eSATA) også kaldet SATA II 2400 300 ca. 90-230
SATA 600 (SATA III) 4800 600 ca. 460
PATA 133 (typisk interne, ældre harddiske) 1063 133 110-120
LAN (Local Area Network) GigaBit 1000 125 100-110
WLAN (Wireless LAN, trådløs LAN) 802.11n 300 37,5 10-14
WLAN 802.11g 54 6,75 2-3

* Det er svært at teste hastigheden i praksis, da den for de hurtige interfaces er mere afhængig af ydre faktorer. Thunderbolt har fx potentiale for at overføre op mod 1250 MB/s, men hvis den harddisk eller SSD, det skal kommunikere med, ikke kan klare mere end 150 MB/s, ja så er hastigheden for Thunderbolt i praksis jo også kun på 150 MB/s.

** USB 3.1 findes også som gen. 1 med samme hastighed som USB 3.0. Læs mere: Computerworld

Asus har en fin artikel om de forskellige interfaces, der bruges til bl.a. SSD

Macintosh eller Windows-PC?

Vi har tidligere foretrukket Macintosh frem for PC. Men der kan være mange gode grunde til at vælge en PC – og er den af god kvalitet, så er den lige så god som eller bedre end en Mac, men koster også næsten det samme.
Windows 10 styresystemet er nu på højde med macOS set fra en musikers synspunkt.
Der er tusindvis af 3. parts leverandører til PC-fremstillingen, så der er langt større risiko for at nogle enkeltdele i en PC ikke kan lide hinanden. For at mindske den risiko, vælger vi dele i den gode/dyre ende, som vi har erfaring med fungerer godt. En Mac er en Mac – det er lettere for softwareudviklerne at udvikle til maskiner, hvor man kender hardwaren på forhånd.

Skifte til Mac?
Vi får mange henvendelser fra Windows-brugere, som spørger, om de skal skifte til Mac?
Det synes vi ikke umiddelbart, de skal. Der kan selvfølgelig være en god grund til det, som fx at man skal arbejde sammen med andre, som har Mac.
MacOS er et fremragende styresystem og sikkert lidt bedre end Windows.
Med Windows 10 ser det ud til at Microsoft er kommet rigtig godt med. Det kører fremragende.

Kikker vi på selve hardwaren, så er der ingen tvivl om at en god, dyr PC kan være bedre end en tilsvarende Mac. Problemet er, at de fleste køber en billig PC uden at kikke på kvalitet. Dermed får de også noget, som er billigere end Mac, og også dårligere. Mac har nogenlunde samme, gode kvalitet på al deres hardware, mens man på PC-siden har et kæmpe udvalg at vælge mellem, og nogle PC'er er simpelthen for ringe (billige). Vi bruger kun gode, dyre dele i vore PC'er, som er fuldt på højde med Mac.

Vi er begyndt at få kunder, der skifter fra Mac til PC.

 Indigo 2's info-sider