Musik computer – stationær

Her vil vi fortælle om nogle af de ting, du skal tage hensyn til, hvis du overvejer at købe en computer til musik/harddisk recording, og vi kommer med et par gode råd.

Her er vores forslag til en rigtig god, stationær PC til Musikproduktion.

Spring til afsnittet om...
CPU, RAM, Grafikkort og skærm, Harddisk, Backup, Lydkort, Latency, MIDI, USB, FireWire, Hastighed, Harddisc recording og bit/kHz, Generelle betragtninger, Mac vs. PC.

De PC'er, som du ser i annoncer fra nogle af de store butikskæder, ser umiddelbart ret billige ud. Priser et godt stykke under 8.000 kr. incl. moms for en hurtig PC med skærm er ikke ualmindeligt, men det er ikke kun prisen, der er billig; det er kvaliteten som regel også. Det siger sig selv, at pris og kvalitet må hænge sammen.
En billig computer kan dog være udmærket til MIDI-musik for amatør-musikeren, men stiller du blot lidt større krav og vil du også arbejde med harddisk recording, så er der ingen vej uden om en special-bygget PC eller en Macintosh. Med en engelsk vending kaldet DAW (Digital Audio Workstation).
Bemærk at mange vil kunne nøjes med en god, bærbar computer. Derfor oplever vi også en stor stigning i salget af notebooks. De fleste kan "klare sig" med en 15" eller 17" notebook til omkring 6-9.000 kr. Og en god stationær med skærm koster faktisk det samme.
Vi får samlet vore PC'er og notebooks ud fra dine ønsker og behov. Og vi kan levere dét, du ikke finder i computerbutikkerne.

Custom PC
Indigo 2 får bygget sine PC'er af DCS (solidt jysk firma med base i Århus).
Vi benytter kun de nyeste landvindinger inden for CPU eller bundkort (når vi ved, at det fungerer til musikbrug).
Vi bruger et støjdæmpet midi-tower med plads til udvidelser.
Vi bruger kun Intels Core i7 og i5 CPU og Intels chipset (SIS, Via og andre chipset frarådes af mange producenter af musik-hard- og -software).
Vi bruger kun RAM, der testet og godkendt til de bundkort, vi anvender.
Strømforsyningen er tilpasset dit behov osv. osv.
På den måde sikres at delene fungerer optimalt sammen.

Bundkort

Bundkortet er den vigtigste enkeltdel i en musikcomputer. Her skal blot nævnes, at vi bruger en af de mest velrenommerede producenter i verden, nemlig ASUS, lige som mange andre tyske og engelske musik-PC forhandlere/værksteder.
Bundkortene inddeles i grupper efter hvilket chipset, de bruger. Vi bruger kun bundkort med chipset fra Intel og CPU fra Intel.
Vi bruger LGA1150 (Haswell) med Z97 chipset og LGA1151 (Skylake) bundkort med Z170 chipset.
Se Intels CPU-roadmap her: http://da.wikipedia.org/wiki/Intel_Tick-Tock

Man får en sygt hurtig computer med en 4-kerne i5 6600K eller i7 6700K CPU, som kun overgås i hastighed af de meget dyrere 6- og 8-kerne CPU'er. Se hastighedstest hos Tom's Hardware.

CPU – Central Processing Unit

Hastighed
En computer med 3 GHz CPU er ikke dobbelt så hurtig som en med 1,5 GHz. Bundkortet er en flaskehals, der kun kan bearbejde processorens output med en noget lavere hastighed. Derfor forsøger man at få mest mulig til at foregå inde i CPU'en og går kun nødtvungen ud omkring bus'en. En ny PC har i dag en CPU på omkring 3-4 GHz med fire kerner. De nye chipset sikrer at CPU og RAM taler sammen ved 1600 MHz for DDR3 og 2133 MHz for DDR4.

Varme og støj
Når hastigheden stiger, så stiger varmeudviklingen også. Det var i mange år et problem for CPU'er fra især Intel (Pentium 4).
Miseren starter helt tilbage i forrige århundrede, hvor Intel skulle finde en afløser for den meget stærke Pentium III, som imidlertid ikke kunne følge med stigningen i MHz fra konkurrenten AMD.
Det begyndte alt sammen med et radikalt nyt 180 nm design i efteråret 2000. Formålet var at slå konkurrenten AMD alene målt på MHz. Et år senere var chip'en nede på 130 nm og sokkel 478 så dagens lys samtidig med at clockfrekvensen steg hastigt fra 2 til 3 GHZ.
P4's arkitektur muliggjorde en kraftig forøgelse af hastigheden i MHz, som jo er det kunderne går efter(!), når de skal sammenligne. Desværre viste det sig hurtigt, at det skete på bekostning af den reelle hastighed. Mange mente dengang, at en 600 MHz P3 reelt var lige så hurtig som en 900 MHz P4. Men senere steg P4's hastighed jo til et godt stykke over 3 GHz, så det underliggende problem med en dårligere arkitektur blev usynligt.
Værre var det med varmeproblemerne. Efterhånden som hastigheden steg, viste det sig at P4 havde nogle iboende problemer med varmeudvikling, som P3 ikke led under.

Intels Pentium M, som blev brugt i bærbare PC'er indtil 2006, brugte kun 20% så meget strøm som en P4 og var derfor langt køligere. En P4 kan snildt trække over 100 W. Det er kolossalt meget varme, når man tænker på at det er en lille klods på et par cm², der skal formidle al den varme.
Pentium M er den direkte efterfølger til PIII og derfor kan hastigheden heller ikke sammenlignes direkte med en P4. Core 2 Duo og senere Core 2 og endelig blot Core-CPU'erne (fx i3, i5 og i7) er en videreudvikling af Pentium M tilsat en masse smart, ny teknologi udviklet på Intels udviklingscenter i Haifa, Israel.

Hastighed – hastighed – hastighed
Toms Hardware bemærker sig, at tidligere nyheder fra Intel på CPU-området har været måske 5% hurtigere end forgængeren, mens Core 2 CPU'er i Conroe-serien (stationær computer) var helt op til 40% hurtigere end de tidligere generationer (Pentium 4), hvilket er opsigtsvækkende. Især når man tænker på at det skete samtidig med at temperaturen faldt kraftigt.
Conroe blev afløst af Penryn i 45 nm teknik og den var endnu hurtigere og mere strømbesparende. Selv fra Core 2 og op til Core i7 er springet i udvikling og hastighed bemærkelsesværdigt stort.
Ivi Bridge serien i 22nm kom i begyndelsen af 2012 og var et stort skridt frem i forhold til Sandy Bridge. Udviklingen står bestemt ikke stille!
I et af vore egne forsøg med kodning af en video, viser en ældre i7 920 (2,66 GHz) sig at være mere end 4 gange så hurtig som en Pentium 4 CPU (enkelt-kerne) med 2.8 GHz.
Oven i købet bruger i7 920'eren kun 20% processorkraft, hvor Pentium CPU'en ligger mellem 90-100%, hvilket stort set blokerer alt andet arbejde på computeren.
På i7 920'eren (fire kerner) kan man i praksis slet ikke mærke, at der arbejdes på en videofil.

Her er Intels CPU roadmap: http://en.wikipedia.org/wiki/Intel_Tick-Tock

RAM

Som et absolut minimum anbefales 4 GB DDR3-RAM i 1600 MHz kørt som dual-RAM. En PC bliver hurtigere, jo mere RAM den har. Med de nuværende priser kan du lige så godt gå efter mindst 8 GB.
Med Windows Windows 10 i 64-bit er der "ingen" grænse for RAM-størrelsen – andet end den, der fysisk gælder for bundkortet.

DDR3-RAM: Da DDR2 RAM kom frem i 2002 gav det en stor hastighedsforøgelse, da båndbredden blev fordoblet. Men der er også en anden faktor, der spiller ind på oplevelsen af hvor hurtigt et PC-system er – nemlig hastigheden af RAM (clock-frekvensen). For hver generation af DDR-RAM er clock-frekvensen gået op, men samtidig er latency (timing) også forringet, så man ikke får helt den glæde ud af hastighedsforøgelsen, som man umiddelbart skulle tro.
Intel introducerede i7 processoren, som kan bruge triple-channel RAM (DDR3), men kun et fåtal af Intels fremtidige processorer vil benytte DDR3 i triple konfiguration, simpelthen fordi moderne processorer har en langt større og bedre integreret cache, hvilket udglatter forskellen mellem dual- og triple-channel opsætninger.
Kun få har brug for den højere båndbredde ved triple-RAM, men det kunne være musikere, som streamer store datamængder ifm. lydbiblioteker.

Vroooom: Man kan sammenligne CPU- og RAM-hastighed med en motorvej.
CPU'ens MHz svarer til den fart, din bil kan køre med.
RAM'ens MHz er den hastighedsbegrænsning, der er på motorvejen.
Dual-RAM konfiguration betyder, at motorvejen to-sporet. Hvis man bruger triple-RAM, så er den 3-sporet, men hvis du kun har en datamængde, som kræver to biler at fragte dine data frem med, så kan det jo være lige meget, om motorvejen har et ekstra 3. spor.
MHz siger noget om farten, Dual eller Triple RAM siger noget om antallet af spor (båndbredden).
Hastigheden i MHz har betydning for alle programmer, mens det ikke er alle programmer, der har brug for at kunne transportere en masse data, men det kunne fx være sampletunge lydbiblioteker, som ligger i RAM. Det er et af de tilfælde, hvor bredden af vejen er lige så vigtig som hastigheden af RAM.

Cache Latency: Et lavt CL-tal er lige så vigtigt for den samlede hastighed af RAM som tallet i MHz.
Vi bruger DDR3-1600 i CL8 eller CL9.
Cache Latency betegner, hvor mange operationer (cycler), der er nødvendige i et RAM-modul, før et svar kan gå retur til memory controlleren (og dermed til CPU'en).
Groft sagt er et 1333 MHz modul i CL9 lige så hurtigt som et 1600 MHz modul i CL11.

Cache
...er en hurtigt hukommelse, som enten er bygget ind i CPU'en (L1), eller sidder tæt på CPU'en (L2). Cach'en er et mellemlager, som midlertidigt rummer de mest brugte data, så CPU'en ikke så ofte tvinges helt ud i den langsommere RAM (via front side bus'en). L2-cache er typisk halvt så hurtig som CPU'en. De nye Core i7 CPU'er fra Intel har så stor en cache, at det næsten ikke gør nogen forskel, om man kører RAM'en som dual- eller triple-RAM.

Grafikkort og skærm

Vi bruger Intel Graphics integrerede grafikkort, som kan anvende tre skærme på samme tid og som er lydløse. Disse grafikkort er indbygget i CPU'en.

24" er standard i dag. Derfor viser vi ikke længere oplysninger for skærme mindre end 24"
De fås i to opløsninger, som det fremgår af nedenstående skema.
En 24" viser næsten et dobbelt så stort et udsnit af desktoppen som en 17".
De fleste skærme er i dag i wide-format 16:9, da det passer bedst til film, men mange vil faktisk hellere have at skærmen er lidt højere, end det er tilfældet med en wide-skærm.
En 24" i 1920x1200 er i 16:10 format og i 1920x1080 er den i 16:9 (wide-) format.
Går du over 24" i størrelse, så er 16:9 formatet mest formålstjenligt.

Str. Opløsning i pixel Pixel str. mm Bemærk
24" 1920x1080, 1920x1200 (16:10) 0,277 Billig, god størrelse
27" 1920x1080, 1920x1200, 2560x1440 QHD 0,31-0,233  
28" 3840x2160 4K 0,16  
30" 2560x1600 (16:10 format) 0,255  
32" 2560x1440, 3840x2160 4K 0,276-0,16  
34" 3440x1440 QHD 0,231 Ekstra bred skærm

Harddisk

Til midi/sequenser software kan du sagtens bruge en standard SATA harddisk eller evt. en ekstern FireWire – eller bedre, en eSATA eller USB-3 harddisk. Rotationshastigheden skal være mindst 7200 rpm. Søgetid omkring eller under 9ms. SCSI-harddiske bruges ikke mere. En  traditionel ATA-harddisk styres hele tiden af CPU'en, som derfor har mindre tid til andre opgaver. En SCSI-harddisk får principielt en ordre fra CPU'en og sørger selv for at udføre den. SATA ligger nok et sted imellem disse to teknologier.
Vi leverer kun SATA-harddiske i vore computere. Da hver SATA-harddisk sidder på sin egen port, som ikke deles med andre, opnår SATA harddiske meget højere og mere konstant hastighed end det ældre ATA/IDE-system (fladkabler).
SATA bruger Native Command Queing (NCQ), hvilket vil sige at harddisken selv vurderer, om nogle kommandoer skal byttes rundt for at udnytte tiden bedst muligt.
Med Native SATA og NCQ og andre smarte teknikker, kommer SATA harddiske mere til at ligne SCSI-harddiske i deres behandling af kommandoer. Vi bruger Seagate og Western Digital native SATA harddiske, da de er hurtige og næsten lydløse.

Ekstern harddisk
Hi-Speed USB er ikke så stabil som Firewire, da FW sikrer en konstant datastrøm i modsætning til USB, der levner mulighed for at CPU'en kan stoppe datastrømmen til enhver tid!
Hvis du skal ud og købe en ekstern harddisk, så vælg en USB3 – evt. med eSATA også – selv om du lige nu kun skal bruge USB. eSATA er hurtigere end både USB og FireWire, men det ser ud til at det eSata taber kampen mod USB3.
Klik og læs her om hvorfor eSATA er langt bedre end både USB3, FireWire og SCSI.

Fil-størrelse
Et minut i stereo i CD-kvalitet (44.1 KHz/16-bit) fylder ca. 10 MB
I 96 KHz fylder det godt 22 MB og i 24-bit og 96 kHz fylder det næsten 34 MB.
Et standard audiospor i 16-bit, 44,1 kHz (mono) fylder 88KB /sec.
Lad os sige din harddisk kan håndtere 40MB/s. Musikprogrammet selv, Windows, lydkort og andre ting, du har kørende, kræver også tid. Hvis du ville optage med 40MB i sekundet, var der slet ikke tid til andet, så det er urealistisk. 20MB er måske max. med sådan en harddisk, hvor så kun halvdelen af tiden spenderes på harddisken og den anden halvdel bruges af CPU'en til andre ting.
20MB/88KB = max. 227 monospor.

Partitionering
Har du kun én harddisk på fx 1 TB, kan du overveje at partitionere den i to afdelinger: En lille partition (ca. 80-120 GB) til styresystem og programmer – resten til at arbejde med audio, men bedst er to separate harddiske. Eller flere.
Når en harddisk er ved at være fyldt, er den kun godt halvt så hurtig som da den var tom. Skiven drejer altid med samme hastighed, men jo længere ind mod midten på skiven, man kommer, desto færre MB drøner der forbi læsehovedet i sekundet. Størrelsesforholdet kan fx være 60 MB/s inderst og 120 MB/s yderst på harddisken.
Ulempen ved at have flere partitioner på én harddisk, er, at man så i mange tilfælde tvinger læse-hovedet til at springe frem og tilbage mellem partitionen med styresystem/programmer og partitionen med audiofilerne.
Selvfølgelig vil læsehovedet alligevel skulle springe frem og tilbage, da alle filer jo ikke kan ligge på ét sted, men med en partitionering er man i hvert fald helt sikker på, at der skal springes mellem de to partitioner, hvis man har placeret to ting på hver sin, og de to ting skal hentes i samme proces.
Desuden vil en opdeling i to lige store partitioner med sikkerhed gøre partition 2 fra 75% til 50% så hurtig som partition 1. Med en partition 2 tvinger man simpelthen alle filer, der ligges på partition 2, til at blive lagt inde i den inderste ring, der jo altid er langsommere end den yderste.
Fordelen ved en partitionering kan være, at det er lettere at lave en fuld backup af et lille C-drev end hvis drev C fylder hele harddisken. Desuden kan man jo nøjes med at defragmentere den partition, hvor der arbejdes, og hvor der dermed er mest rodet.
Partitionering er et kompromis mellem flere modsat rettede behov. Derfor er det vigtigt at brug noget tid på at tænke over, hvad man vil opnå. Her er nogle tommelfingerregler:

  1. Har du råd til det, så drop partitioneringen og køb i stedet en harddisk mere.
  2. Den første partition bør være så lille som muligt, for ikke at presse alt for mange data ind mod den langsommere midte af harddisken.
  3. Hvis du ikke vil arbejde på partition 2, men kun placere statiske filer på den, som fx lyd-biblioteker, så er det bedre at undgå en partitionering. Lydbibliotekerne skal så lægges på harddisken som noget af det første, og harddisken må ikke være defragmenteret, når du installerer lydbibliotekerne.
  4. En partitionering skal kun laves, hvis den har et bestemt formål og hvis der ikke er noget, der taler imod det. Formålet kunne være at have et lille drev C, så man let kan lave en komplet backup, så operativsystemet hurtigt kan komme op at stå igen efter et harddisk-nedbrud.
    De filer, man placerer på partition 2, bør være ting, der nemt kan installeres igen, og som man derfor ikke nødvendigvis behøver at lave backup af. Det er fx programmer og lydbiblioteker, som man har liggende på DVD'er.

Defragmentering
Husk at defragmentere harddisken jævnligt. Defragmentering samler stumper af filer, der ligger spredt ud over hele harddisken, til enkeltstående sammenhængende filer, der kan læses ud i ét, uden at der skal springes mellem flere steder på harddisken.

SCSI, RAID og højere omdrejningshastighed
En moderne SATA harddisk i 7200 RPM skulle sagtens kunne håndtere over 80 spor i 24bit/96kHz, så glem alt om SCSI, 10.000 RPM og RAID.
To harddisk er hurtigere end én. Skal det være rigtig hurtigt, kan man overveje RAID, hvor flere harddiske arbejder parallelt, og der kan skrives til flere på samme tid. Alt taget i betragtning fraråder vi dog RAID. Ved arbejde med mange audio-spor er det søgetiden, som er kritisk, og den forbedres ikke ved at bruge RAID. Hvis du derimod arbejder med video, så kan RAID give bedre performance.

SSD
Endelig er der jo SSD-harddiskene, som vel typisk er omkring 7 gange så hurtige som traditionelle harddisk (HDD). De falder hele tiden i pris, så hvis du har råd, så vælg i stedet en SSD. De er på alle måder bedre end en harddisk.

Backup
Du skal lave backup af dit originale materiale. Du aner ikke hvor mange granvoksne mænd, der grædende har ringet til os og fortalt om tab af dages og ugers arbejde. En harddisk går altid itu 2 dage før premieren på din nye opera. Vi anbefaler en ekstra USB-harddisk til backup. Det er billigt, det fungerer, og det kan bruges til meget andet, fx transport af materiale.

Spil og Internettet 
Efter afsnittet om backup er det naturligt at advare mod spil: Hvis du ikke kan undvære spil på din musik-computer, så køb i det mindste kun anerkendte programmer, for at undgå problemer. Mange spil installerer en masse egne filer og nogle overskriver endda vigtige Windows-filer.
Internettet er en kilde til stadige problemer. Du kan næsten ikke undgå at få virus, hvis du bruger internettet eller email. Det er absolut nødvendigt at have en virus- og spam-beskyttelse og en firewall, og det skal opdateres ofte. Desuden skal du sætte Windows til at hente opdateringer jævnligt. Virus-beskyttelse bør lukkes ned ved arbejde med større audio-projekter.

Lydkort og digitale i/o kort

...er det meget svært at sige noget generelt om, da udviklingen går meget hurtig og der hele tiden kommer noget nyt.
Et lydkort kan mange forskellige ting: Det kan have MIDI ind- og udgange, som din sequenser eller dit MIDI-keyboard kan bruge.
Til harddisk recording skal det naturligvis have en line- og mikrofonindgang.
Det kan have ADAT-port til udvidelse med yderligere ind- og udgange.

Lydkortet kan desuden have S/Pdif (Sony/Philips Digital Interface). Det kan fx være til en DAT-båndoptager, en mididisc, en mixer-pult eller en CD-afspiller. Med digitalt interface taber du som regel ikke kvalitet i overspilningen.

Med et lydkort kan du sætte fx 8 mikrofoner direkte til computeren og optage fra alle 8 på samme tid. Omvendt kan du sende 8 kanaler ud af computeren til en mixerpult.
Digitale ind/udgange kan bruge phonostik (S/PDIF ubalanceret), XLR (AES/EBU 6,4mm jackstik balanceret) eller optiske TOSLINK (fx ADAT). Til S/PDIF og AES/EBU bruger man coax-kabel i henholdsvis 75 og 110 Ohm.

Latency

Latency = forsinkelse. Når dit audioprogram gennem lydkortet gemmer på harddisken, så sker det i klumper – også kaldet buffer. Hvis man vælger en stor buffer, så bliver der en stor forsinkelse i signalet, da CPU'en ikke kan gemme data på harddisken, før bufferen er fyldt op. En lille buffer fyldes hurtigere op og kan derfor gemmes hurtigere (input latency).

Grunden til at man bar brug for buffere, er, at det giver CPU'en tid til at ordne andre ting som fx at opdatere skærmen, tjekke, om du har flyttet musen, osv. osv.
(se output latency illustreret i en informative video fra Richard Ames Music, ca. fra 10:00 tidspunktet)

Lad os antage at bufferen er sat til 256 samplinger i sekundet. Vi kører med 44.1 kHz., hvilket betyder at maskinen arbejder med 44100 samplinger i sekundet. Vi skal så finde ud af hvor lang tid det tager at fylde en buffer på 256 op. Regnestykket ser sådan ud: 256 / 44100 = 0,0058sek = 5,8 ms.

CPU'en har altså op til maximalt 5,8ms, hvor den kan tage sig af andre ting, men hvis ikke den når at blive færdig og vende tilbage for at tømme bufferen inden de 5,8ms er gået, så får du "huller" i lyden.
Så jo mindre buffer, desto hårdere presser du CPU'en til at arbejde for lydkortet, og kan den ikke leve op til det hastighedskrav, så må du lave bufferen større. Og du får dermed også større forsinkelse i lyden.

Bare lige for at sætte disse tal i relief: Lyden bevæger sig 340m/s eller 34cm/ms. Så hvis du står 3 meter fra dine højttalere, så har du allerede hér en latency på 300 / 34 = 8,8ms. Hvilket naturligvis ikke gør det mindre vigtigt at skære af latency'en alle steder, hvor det er muligt. Men hvem har nogensinde hørt en musiker beklage sig over forsinkelsen fra sine monitorer?

Ovenstående udregning (input latency) er dog kun en lille del af den samlede latency på vej fra dit instrument over lydkort til computer og tilbage igen via lydkort og ud til monitor.
Der bruges også tid på konvertering fra analog til digital, USB bus'en har en buffer og der skal converteres tilbage igen fra digital til analog. Det kaldes samlet set for "round trip latency".

Det illustreres her med et billede fra en artikel om latency hos lydkortproducenten PreSonus.


 

16bit og 44.1kHz eller 24bit og 96kHz
Når en CD er i 16-bit / 44.1 kHz, hvorfor er der så begyndt at dukke 24-bit / 96 kHz hard- og software op?
Jo, bruger du fx 16-bit fixed point software, så bliver de stille passager i musikken faktisk optaget med færre end 16-bit, hvilket giver færre detaljer og grynet lyd. Jo kraftigere lyd, des flere bits bruges der – op til 16-bit. I et fixed point system er antallet af bit ligefrem proportionalt med amplituden!
Med floating point optages alle lydniveauer i fuld 16- eller 24-bit. Når en 16-bit CD brændes ud fra 24-bit materiale, reduceres støjniveauet fra 2-3 bit til 1-2 bit, hvilket giver fra 6 til 12 dB bedre dynamik.
Floating point sikrer fuld udnyttelse af alle 16 eller 24 bit ved lavt lydniveau.

Generelt set kan det altid betale sig at optage i 24-bit, det er mere tvivlsomt, om 96kHz også er en fordel i forhold til 44.1 kHz.

16-bit giver en teoretisk dynamisk opløsning på 96dB, men toneomfanget ved 44.1kHz kun går op til ca. 22kHz. og en tone på 11kHz kan fx ikke have nogen overtoner, mens en tone på 8kHz kun kan have én overtone osv.
96kHz sikrer, at de mange afrundingsfejl, der er under bearbejdningen af lyden, ikke får så stor indflydelse på slutproduktet.
Om du skal bruge 44,1 eller 96kHz, det er et svært spørgsmål, da der er en hel del faldgruber. Derfor:

MIDI – sæt et instrument til computeren
Der er utallige eksterne MIDI-apparater, som kommunikerer over et MIDI-interface. Der fås MIDI-interface til mange forskellige instrumenter, så du kan spille direkte ind i et musikprogram fra fx guitar, harmonika og selvfølgelig keyboard/syntesizer, der er født med MIDI.

USB vs. FireWire
FireWire er hastigt på vej ud efter at Apple ikke længere understøtter det, og Thunderbolt må betragtes som afløseren til FireWire. Har man allerede FW-udstyr, så vil det dog kunne bruges mange år endnu, men det kan være et problem at finde det "rette" FW-indstikskort, da de er meget forskellige, og erfaringerne viser, at det kort, der virker i én computer, slet ikke fungerer i en anden (sammenhæng).
Klik og læs mere om USB, FireWire og Thunderbolt her.
Eller klik på "USB, FW og Thunderbolt" i venstre margen.

USB 2.0 er en videreudvikling af USB 1.0. Det har mulighed for højere hastighed, det har en lille cache og basal bus-mastering.
USB 1.0 blev opgraderet til USB 2.0  i 2003. Alle nye produkter bør være USB 2.0 i dag, men med tilføjelsen Low-Speed, Full-Speed, Hi-Speed og SuperSpeed.
Det er fuldt forståeligt, hvis nogen er forvirret over at høre, at Full-Speed USB 2.0 IKKE er fuld skrue. Det er også en udbredt misforståelse, at USB 2.0 svarer til High Speed. 2-tallet refererer til udviklingen af ny funktionalitet, ikke til hastighed. Læs om navneforvirringen her: www.usb.org/developers/packaging/

FireWire er udviklet som en erstatning for SCSI og har et fuldt kommandosæt, der sikrer kompatibilitet med andre apparater på samme bus. Selv om Hi-Speed USB og FireWire400 ser lige hurtige ud på papiret, så klarer FireWire de krævende opgaver bedst. FireWire kan tale direkte med andre apparater på bus'en, USB 2.0 er kun halv duplex og kan ikke flytte data direkte mellem enhederne, det skal ind omkring cpu'en/controlleren først. Desuden betyder DMA / Bus-mastering meget for den samlede hastighed.
FW klarer strømstyrker og spænding på over det dobbelte af USB. FW er en IEEE-standard.

FireWire chipset og compatibilitet
Der er mange producenter af FW-chip, og ikke alle fungerer lige godt. Det er som om USB-chip producenterne er bedre til at overholde standarderne end FW-producenterne.

Texas Instruments (Ti) går for at være det mest kompatible og anbefales til de fleste lydkort.
NEC chipset er OK med lydkort fra RME, mens M-Audio, MOTU og Presonus advarer imod det. Focusrite anbefaler specifikt LSI/Agere FW643 eller Texas Instruments XIO2213B.
T.C. Electronic anbefaler specifikt VIA VT6306 chipset.
Texas Instruments, Agere, Lucent og VIA ser ud til at fungere med de fleste lydkort og anbefales af M-Audio og T.C. Electronic.

Opstår der et kompatibilitetsproblem, kan man klare det ved at købe et andet FW-indstikskort med et Ti- eller et VIA-chipset.

Søg med Googgle efter "VT6306" chipset.
Her er et PCIe Startech PEX1394B3 FW800 kort, med LSI/Agere FW643 chipset, som virker fint – også med Windows 10. Det anbefales af Focusrite.

Hastighed og båndbredde, harddisk interface
Mb = Megabit og MB = Megabyte.
8 Mb svarer til 1 MB, så i princippet skulle FW400 kunne flytte 400 Mb eller 50 MB i sekundet. Det er nok nærmere 35-40 MB i den virkelige verden, men det svarer også til godt 400 monospor. Bemærk at selv de hurtigste harddiske næppe kan håndtere mere end godt 125MB/s, så FireWire 800, SATA og PATA kan alle følge med her. Med USB 3 SuperSpeed er det harddisken, der er nåleøjet. En moderne SATA harddisk vil i praksis arbejde med båndbredder på 70-100 MB/s, når man fx skal gemme noget på den eller kopiere fra én disk til en anden. Har du installeret visse former for virusbeskyttelse, så vil hastigheden ofte kun være på 25-30 MB.

Og bemærk, at jeg ikke skriver hastighed, men båndbredde.
Man kommer tit til at sige hastighed, når det nærmere er båndbredde, der er tale om.
Hvis båndbredden svarer til antallet af "spor en motorvej har", så er hastigheden vel mest at ligne med driveren, eller hvor "hurtig lastbilen kan køre".
Alle elektriske signaler er lige hurtige, hvad enten vi taler om usb1 eller Thunderbolt, og så længe man kan have al sin audio i "en enkelt lastbil", så kommer den lige hurtigt frem, hvad enten der er 2 eller 12 spor til rådighed.
Så 50 MB/s siger noget om, hvor meget, man kan transportere på et sekund, men ikke noget om hvor hurtigt, det kommer frem. Der er dog mange andre ting, der spiller ind – fx kvaliteten af software m.m.

Vi bliver tit spurgt, om USB2 i Hi-Speed er hurtigt nok til et audiointerface med 8 eller 16 indgange?
Det er det! 16 indgange i 16 bit / 44,1 kHz bruger 16 x 88 KB / sekund = 1,4 MB / sek.
Som du vil se nedenfor, kan et Hi-Speed USB-interface sagtens klare 35 MB/s i praksis.

Det springende punkt og det, der har mest at sige for hastigheden (eller latency), er CPU-hastighed og kvaliteten af lydkort-driveren. Og så selvfølgelig til en vis grad den elektronik, der står for forsendelsen og modtagelsen.
Og sådan noget som at FireWire kan kommunikere mellem to apparater uden at data nødvendigvis skal ind omkring CPU'en / bus'en, betyder meget for den stabile, konstante overførsel af data, som også Thunderbolt kan stå inde for. Og selv om høj hastighed er vigtig, så er stabil hastighed vigtigere.

Interface båndbredde – i teori og praksis Mbps MB/s MB/s i praksis*
USB 2.0 Low-Speed 1,5 0,19 ca. 0,15
USB 2.0 Full-Speed 12 1,5 ca. 1,1
USB 2.0 Hi-Speed 480 60  35-40
USB 3.0 SuperSpeed 4800 600 100-200 
USB 3.1 SuperSpeed+ gen. 2** 9600 1200 op til ca. 700
FireWire 400 – IEEE 1394a 393 49 ca. 43
FireWire 800 – IEEE 1394b 786 80 69-74
Thunderbolt 1 og 2 10000-20000 1250-2500 op til 700-1400?
Thunderbolt 3, Type-C stik 20000-40000 2500-5000 op til 700-2500?
SATA 150 (også eSATA til eksterne harddiske) 1200 150 ca. 90-115
SATA 300 (også eSATA) også kaldet SATA II 2400 300 ca. 90-230
SATA 600 (SATA III) 4800 600 ca. 460
PATA 133 (typisk interne, ældre harddiske) 1063 133 110-120
LAN (Local Area Network) GigaBit 1000 125 100-110
WLAN (Wireless LAN, trådløs LAN) 802.11n 300 37,5 10-14
WLAN 802.11g 54 6,75 2-3

* Det er svært at teste hastigheden i praksis, da den for de hurtige interfaces er mere afhængig af ydre faktorer. Thunderbolt har fx potentiale for at overføre op mod 1250 MB/s, men hvis den harddisk eller SSD, det skal kommunikere med, ikke kan klare mere end 150 MB/s, ja så er hastigheden for Thunderbolt i praksis jo også kun på 150 MB/s.

** USB 3.1 findes også som gen. 1 med samme hastighed som USB 3.0. Læs mere: Computerworld

Asus har en fin artikel om de forskellige interfaces, der bruges til bl.a. SSD

Harddisk recording
I "gamle dage" synkroniserede man sit sequencerprogram til en båndoptager med tidskode på et af båndsporene. Når man startede båndoptageren startede sequenceren også på det rigtige tidspunkt og "klappede i takt" med båndoptageren resten af sangen.

I dag er det muligt at optage lyd direkte ned på en harddisk med fx Logic og Cubase. Lyden bliver lavet om til ettaller og nuller af en A/D-converter og lagret i farten på harddisken.
Det smarte ved harddiskrecording er – foruden den gode digitale kvalitet – muligheden for at klippe og klistre fuldstændig uhæmmet i musikken. På en 8-spors båndoptager er det så godt som umuligt at klippe 4 takter ud fra spor 6 og flytte dem til spor 2, bare 34 takter længere inde i sangen. Den slags er meget simpelt med harddiskrecording. Man har fx mulighed for at gentage det samme omkvæd flere gange (en sådan operation på en analog båndoptager er ikke for børn).
Men det mest geniale ved harddiskrecording er, at det kan integreres i et sequencer-program. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om synkronisering og du får de samme klippe og klistre funktioner på audio-sporene, som du i forvejen har på MIDI sporene. Hvis du "looper" 8 takter på din sequencer, mens du programmerer trommer, så looper dine audiospor også. Det er ikke muligt/let at kvantisere, groove, transponere spor/samples, men de fleste programmer giver mulighed for at "time-stretche", hvilket betyder at man ændrer sporets længde uden at ændre tonehøjden eller omvendt. De fleste operationer er det man kalder "non destructive", hvilke betyder at man altid kan vende tilbage til den originale optagelse, uanset hvor meget man har rodet rundt i den.

Generelle betragtninger

Vi hjælper mange kunder, der har købt en mærkevare PC og efterfølgende har problemer. Næsten alle PC'er leveres i dag med et såkaldt "onboard" lydkort. Det kan slås fra i BIOS, så det ikke kommer i karambolage med et almindeligt lydkort, som du installerer ved siden af for at få bedre ydelse.
Onboard lyd giver ofte problemer med MIDI ind- og udgangene (tit mangler indgangen helt) og der er forsinkelse i midi-lydene. Desuden har mange af disse PC'er et Via chipset, som ikke altid fungerer med de halv- eller helprofessionelle lydkort. Især mange skoler køber en stor samlet ordre af standard-PC'er, som sjældent er velegnede til musik. Så ringer de til os og be'r om hjælp.
Ring til os, før du køber en standard-PC!

Der er mange flere faldgruber ved det at købe PC, end vi kan nævne her. Du er altid velkommen til at ringe og spørge til råds, hvis du er i tvivl om køb af PC.

Alle har problemer med deres PC/Windows. Selv helt nyinstallerede maskiner, vi selv har samlet og testet, vil brugeren få nogle problemer med, men det kan vi som regel løse over telefonen.
Denne vejleding skal hjælpe til at problemerne bliver så få som muligt, og at vi får så få opringninger fra brugerne som muligt. Vi bruger ufatteligt megen tid på at hjælpe folk uden at få betaling for det.

Et par tommelfinger-regler
Hold det simpelt. Vær praktisk. Lad være med at lave baggrundsbilleder til desktoppen og den slags pjat. Fungerer det, så pil ikke mere ved det.

Hold dig væk fra spil og spil-demoer. Kontorpakken MS Office installerer et indekseringsprogram i startmappen, som laver ballade (kan dog fjernes).

Harddisken må ikke bruge komprimering af filer.

Slå alle anti-virus programmer fra (når du arbejder med audio). Slå skærmskåner fra, når du brænder CD'er (især Macintosh). Slå evt. Automatiske opdateringer og System gendannelse fra. Vælg den strømstyringsmodel, der hedder "Høj ydeevne" og gå evt. alle detaljerne i indstillingen igennem. Og så kan du prøve at slå netværkskortet fra, hvis der er problemer med usb-lydkort.

Se Indigo 2's forslag til en musik-computer: http://www.indigo2.dk/produkt/i2pc/index.htm

Macintosh versus PC
Vi har tidligere foretrukket Macintosh frem for PC. Men der kan være mange gode grunde til at vælge en PC – og er den af god kvalitet, så er den lige så god som eller bedre end en Mac, men koster også næsten det samme.
Windows 10 styresystemet er nu på højde med Mac OS X set fra en musikers synspunkt.
Der er tusindvis af 3. parts leverandører til PC-fremstillingen, så der er langt større risiko for at nogle enkeltdele i en PC ikke kan lide hinanden. For at mindske den risiko, vælger vi dele i den gode/dyre ende, som vi har erfaring med fungerer godt. En Mac er en Mac – det er lettere for softwareudviklerne at udvikle til maskiner, hvor man kender hardwaren på forhånd.

Skifte til Mac OS X?
Vi får mange henvendelser fra Windows-brugere, som spørger, om de skal skifte til Mac?
Det synes vi ikke umiddelbart, de skal. Der kan selvfølgelig være en god grund til det, som fx at man skal arbejde sammen med andre, som har Mac.
Mac OS X er et fremragende styresystem og uden tvivl bedre end Windows XP og især Vista.
Windows 7 rettede op på dette operativsystems blakkede ry. Og med Windows 10 ser det ud til at Microsoft er kommet rigtig godt med.

Kikker vi på selve hardwaren, så er der ingen tvivl om at en god, dyr PC kan være bedre end en tilsvarende Mac. Problemet med PC'er er, at de fleste køber en billig PC uden at kikke på kvalitet. Dermed får de også noget, som er billigere end Mac, og også dårligere. Mac har nogenlunde samme, gode kvalitet på al deres hardware, mens man på PC-siden har et kæmpe udvalg at vælge mellem, og nogle PC'er er simpelthen for ringe (billige). Vi bruger kun gode, dyre dele i vore PC'er, som er fuldt på højde med Mac.

 Indigo 2's info-sider