Audacity – lyd-redigering på dansk

Der følger et lydredigeringsprogram med til de fleste håndholdte optagere og lydkort, men det er ofte et forholdsvis kompliceret og omfattende program som fx Cubase LE eller Olympus Sonority.

Mange vil have større glæde af et mindre og lettere program som Audacity, der er på dansk – og så er det endda gratis.
Hent Audacity til Mac, Windows eller Linux her: http://web.audacityteam.org/
Samme sted finder du en engelsk manual under fanebladet "Help"

Hvis programmet starter med engelske menuer, så kan du vælge dansk i denne menu:
Edit > Preferences... > Interface > Language > Dansk

Prøv dig frem, det er lidt lige som at redigere i et tekstbehandlingsprogram.
Du kan fx trække en blok hen over nogle sekunders støj i begyndelsen af en sang, og trykker du herefter på slette knappen [Del], så slettes det markerede område.

Har du optaget mange sange i et stræk, så kan du klippe dem op i mindre stykker ved at starte med markere det område, som dækker over den første sang.
Herefter går du til menuen Fil > Eksportér det valgte...
...og gemmer det med et navn. Det bør som udgangspunkt gemmes som WAV-fil.
Fortsæt med det næste område, som skal gemmes separat.

Olympus-optagerne har ofte et indbygget menupunkt, som kan dele en fil op i mindre stykker svarende til de enkeltsange, som hele den lange optagelse består af.
Gør man det først, så kan man nøjes med at åbne sangene i Audacity og finpudse dem, hæve volume, fade ind og ud osv., inden man gemmer de redigerende filer igen, brænder dem til en CD eller uploader dem til Nettet som MP3-filer.


Audacity arbejder med lyd i sit eget format. Derfor skal du slutte dit arbejde med at eksportere i fx WAV-format, hvis du efterfølgende har brug for fx at brænde dit arbejde til en musik-CD.

MP3-konvertering med Audacity og Lame

Audacity kan også gemme i MP3-format.
Du skal dog lige hente det lille hjælpeprogram LAME, for at det kan lade sig gøre.
Gå til menuen Redigér > Indstillinger...

Klik på "Biblioteker" i venstre margen.
Klik på knappen "LAME MP3-Bibliotek: [Hent]" og følg den engelske vejledning.

I praksis skal du blot hente LAME og placere det i en tom mappe.
Dernæst skal du fortælle Audacity, hvor LAME ligger.
Det gør du med knappen [Find...] i ovenstående billede.

Når LAME er hentet og fundet af Audacity, kan du eksportere al lyd fra Audacity som fx MP3.
Det gør du i menuen Fil > Eksportér lyd...
Der dukker en filvælger op, og nederst i den skal du vælge eksport-formatet til MP3-filer.
Bemærk også, at der nederst i højre side af filvælgeren er en knap, hvorpå der står [Indstillinger].
Klik på denne knap for at indstille kvaliteten af MP3-filen til fx 160 kbps.

MP3-konvertering med LAME og RazorLame

Audacity og Lame
Vejledningen ovenfor forklarer, hvordan du får Audacity til at kunne gemme i MP3-format.

Lame og Razorlame
I og for sig har man ikke brug for Audacity for at lave en WAV-fil om til MP3.
Det kan LAME klare i sig selv, men det er ikke let at betjene LAME. Derfor har en programmør lavet en brugerflade til LAME, som gør det nemmere at betjene.

Denne brugerflade hedder RazorLame.

Her hentes LAME og RazorLame: www.indigo2.dk/download/razorlame115.zip (kun til Windows)
Zip-filen indeholder en lille dansk start-guide, men du får den også lige med her nedenfor...

LAME er selve MP3-konverteren.
RazorLame er en brugerflade, som lægger sig oven i Lame, så det er lettere at betjene.

Pak zip-filen ud i en tom mappe. Herfra starter du nu programmet "RazorLame.exe"

RazorLame

Gå til menuen Edit > Options og fortæl RazorLame, hvor programmet Lame.exe befinder sig.
Det kunne være mappen: razorlame115\lame-3.92\Lame.exe (den tomme mappe, du lavede ovenfor)

Gå til menuen Edit > Lame og lav dine indstillinger for LAME konverteren.

LAME

Husk også at fortælle LAME, hvor den skal gemme MP3-filerne.
Der gør du i det nederste felt (Output directory).

Nu kan du fx trække en eller flere audio-filer over i RazorLame-vinduet og klikke på "Encode".
Efter få sekunder er alle filer konverteret til MP3.

Tilbage til Indigo 2's downloadside