Sibelius opdateringer

(Klik for Avid's egen oversigt over nye funktioner i Sibelius)

Sibelius 2024.3

Den kvartalsvise opdatering af Sibelius er kommet med MIDI copy/paste, fjernstyring (Sibelius Connect) og et Keypad, der kan ændre størrelse.

Pudsigt nok er det muligheden for at kunne lave Keypad større (eller mindre), der har trukket mest omtale, selv om det må siges at være en lille forbedring.

sibelius opdatering (billede)
Hvis du har en aktiv supportplan, kan du hente opdateringen fra Avid Link.
Du får brug for opdateringen, hvis til Notation Express (omtalt længere nede).
Får du aktiveringsproblemer, så gå til vores "
Hjælp til Sibelius"

MIDI copy/paste
...er en nyskabelse, som sætter Sibelius i stand til at kopiere MIDI-data til og fra andre programmer, der arbejder med MIDI. Det fungerer selvfølgelig med Avid's eget Pro Tools, men hvis du har et andet program, der understøtter kopiering af MIDI via klipbordet, så vil også fungere. Finale nodeskrivning har faktisk denne mulighed, så nu kan man altså kopiere MIDI mellem de to programmer uden først at skulle gemme som en MIDI-fil.

I Pro Tools bruger man standardkommandoerne for kopiér og indsæt (Ctrl+C og Ctrl+V i Windows, Cmd+C og Cmd+V på Mac), mens man i Sibelius er nødt til at bruge fx. Commands-knappen, hvor man kan skrive "Copy MIDI..." og "Paste MIDI..." for at kopiere og indsætte MIDI-data.

Remote control
...i 2024.3 opdateringen, gør muligt for andre programmer at styre Sibelius mere direkte, end det hidtil har været muligt.
Det udnytter kontrol-softwaren Notation Express til at styre funktioner og kommandoer i Sibelius. Mere om det nedenfor...

Keypad
billede: Keypad...kan gøres meget større i Sibelius 2024.3, og det kan være en fordel for de af jer, der har en stor skærm med høj opløsning.
Størrelse og position kan ændres og det bliver gemt med dokumentet, men indstillingen kan også sættes globalt, og det gør man i menuen: File > Preferences > Files > (knappen) Set Custom Size and Position.

Kilde: www.scoringnotes.com/news/sibelius-2024-3

2023.11 opdatering og fejlrettelser

Med i den sidste opdatering af Sibelius til v.2023.11 var der også en opdatering af Avid Link, som tilsyneladende har løst de store problemer, der har været med aktivering. Læs mere nedenfor!

Brugere med en ældre Sibelius kan og bør også opdatere til nyeste Avid Link.

Sibelius 2023.11

macOS: Sibelius 2023.11 har officiel support for macOS 14 Sonoma og iOS 17.
v.2023.8 fungerer tilsyneladende også, men "Avid garanterer ikke noget."
Siden Sibelius 2023.8 kræves mindst macOS 10.14 Mojave.

Filformat: Sibelius 2023.11 har fået et nyt filformat for at system objekter som fx. taktart og tempo tekst kan positioneres op til 13 steder (tidligere 4). Derfor kan tidligere versioner af Sibelius ikke åbne filer fra 2023.11. Filerne må i stedet eksporteres i et tidligere filformat fra menuen: File > Export > Previous Version.

Keypad: Det, der først falder i øjnene i Sibelius 2023.11, er Keypad'en, hvis udseende er blevet opfrisket (ny keypad til højre):

Keypad har fået sin egen flydende knap, når den lukkes:

Den flydende knap kan fjernes i menuen: File > Preferences > Display...
Slet fluebenet ud for "Minimize Keypad to floating button."

iPad/iPhone: Hvis du har en aktiv supportplan, kan du bruge Sibelius gratis på iPad eller iPhone. Du har en aktiv supportplan, hvis du har købt Sibelius eller en fornyelse inden for det seneste år (tre år, hvis du har købt en 3-års fornyelse).

Kilde: www.avid.com/resource-center/whats-new-in-sibelius-november-2023

Aktiveringsproblemer løst

Siden Avid Link kom i 2023.11-opdateringen har vi stort ikke haft kunder med aktiveringsproblemer.

Avid har kæmpet med problemet i mindst et par år.

  1. Åbn Avid Link.
  2. Klik på "Products" i venstre margen.
  3. Tjek at Avid Link er v.2023.11 (current).
  4. Hvis ikke, så klik på Install-knappen og installér nyeste Avid Link.

Hjælp til Sibelius: Løber du ind i et aktiveringsproblem, så er det punkt 1 eller 2 i vores Sibelius hjælp, du skal bruge: www.indigo2.dk/sibelius/support.htm

Vejledning til Avid Link: www.indigo2.dk/sibelius/avidlink.htm

Hjælp i dansk Facebook-gruppe: Sibelius for nørder og Sibelius 911

Hjælp med Sibelius

Indigo 2 giver support til Sibelius via telefon og email.
Det koster som udgangspunkt ikke noget, hvis det kan klares på 5 minutter.
Er der brug for at vi logger ind på din computer for at se nærmere på problemet, så koster det 300 kr. i timen. De fleste problemer kan løses på 20 minutter = 100 kr.
Vi bruger AnyDesk support-program:  www.indigo2.dk/support/anydesk.htm

Flere musikskoler og nogle gymnasier har givet tilladelse til at deres undervisere kan få øjeblikkelig support til Sibelius fra os til ovenstående pris.

Sibelius 2023.8 opdateringen

Problem med eksport af PDF-filer rettet
Scoring Notes skriver, at 2023.8 opdateringen mest er vedligeholdelse; altså ikke meget nyt, men forbedringer og fejlrettelser.

Fx. har man rettet et problem med eksport af PDF-filer, hvor der bl.a. manglede nodehoveder. Problemet har plaget mange brugerne i snart fire år, men er nu løst.

Udvidet "Redo"
Sibelius 2023.8 tilføjer en mulighed for at gentage den senest handling, såsom indsæt, tilføjelse af et symbol fra "gallery", transponering, ændringer lavet i Inspector m.m., så du ikke skal navigere i menuer og dialog-bokse.

Du kender "Undo" (fortryd) en handling med Ctrl+Z (Cmd+Z på Mac).
Færre kender "Redo" (annulér fortryd) en handling med Ctrl+Y (Cmd+Y)

Nu kan Ctrl+Y også bruges til af gentage den senest udførte handling.
Det er nyttigt; når du har udført noget, som ikke har en genvej eller er svært at huske.

Opdateringer af autofuldførelse af akkordsymboler
Større nøjagtighed og flere akkordtyper genkendes med automatisk fuldførelse af akkordsymboler, såsom add9 og sus4 akkorder.

Læs mere hos Avid, hvor du også kan se en liste over fejlrettelser nederst:
www.avid.com/resource-center/whats-new-in-sibelius-august-2023

Sibelius 2023.6

Scoring Notes er (endnu) ikke imponeret over den indbyggede AI til skrivning af akkordsymboler, da den er oplært med klassisk musik, men dette er kun starten, og der vil komme forbedringer og udvidelser af arbejdsområdet for kunstig intelligens i Sibelius hen ad vejen.

Sibelius 2023.5

Hvis du ikke arbejde med større orkesterværker, så får du ikke meget ud af denne opdatering. For alle andre er det en "game changer", skriver Scoring Notes.

Med version 2023.5 ændres filformatet igen, lige som det skete med 2023.2, 2022.12 og 2022.7, så skal du udveksle filer med andre, skal du spørge dem i hvilket fil-format, de vil have noden.

Sibelius 2023.3.1

Denne opdatering løste et problem med at eksportere PDF-filer som partiturer og stemmer, og opdateringen gør det lettere at bruge hovedtelefoner med Mac.

Sibelius 2023.2

Score subset og dynamic guitar staves forbedres.
Sibelius fik en ny layout-funktion ved navn "score subset" i december.
I version 2023.2 er der allerede forbedringer af score subsets og af "dynamic guitar staves", som kom til i 2022.7.

Det er for meget at komme ind på her, da det kræver en del illustrationer at vise hvordan, de nye ting fungerer i praksis. Læs alt om v.2023.1 på nedenstående link.

Kilde: Scoring Notes: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2023-2

Sibelius 2022.12

Score subset
Sibelius opdateringen fra december introducerede en ny layout-funktion ved navn "score subset".

Nye taktstreger
Der er kommet disse nye taktstreger til: tyk, tredobbelt og prikket.

Nyt fil-format
Sibelius 2022.12 og nyere gemmer filer i et nyt format, som ikke kan læses af Sibelius 2022.10 og ældre versionere. Sender du filer til nogen, der ikke har Sibelius 2022.12 eller nyere, må du eksportere filen i et ældre format, inden du sender den.

Sibelius 2022.12 og nyere kan læse alle ældre filer.

Kilde: Scoring Notes: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2022-12

Sibelius 2022.10

Sibelius 2022.10 opdateringen kom allerede 3 uger efter forrige 2022.9 opdatering.
Nyt i v.2022.10: "Make into part" kommando og automatisk valg af tekststilart for dynamik-tegn.

Det er ikke nogen stor opdatering, så jeg vil ikke skrive om den her, men i stedet henvise til Scoring Notes grundige, engelske artikel: https://www.scoringnotes.com/news/sibelius-2022-10

Sibelius 2022.9 – navngivning af nodesystemer

Der kom en Sibelius 2022.9 opdatering i begyndelsen af oktober.

Det er især forbedringer af navngivning af nodesystemer, der fokuseres på i denne opdatering. Der er også en del fejlrettelser. Læs mere i nedenstående links:

Avid gennemgår Sibelius 2022.9 opdateringen
Scoring Notes
' altid grundige anmeldelse af Sibelius 2022.9 opdateringen

Illustration fra Scoring Notes:

 

Sibelius 2022.7 – dynamiske guitarsystemer

Der kom en Sibelius 2022.7 opdatering sidst på sommeren.

Det er især guitar nodesystemer, der er forbedret, og der er en del fejlrettelser i den nye udgave. Guitar notation kan nu dynamisk opdatere ændringer mellem et guitar nodesystem og et system med tilsvarende tab's.

Læs alt om det på nedenstående links:

Avid gennemgår Sibelius 2022.7 opdateringen
(og her: oversat til dansk af Google Translate)

Scoring Notes anmelder Sibelius 2022.7 opdateringen

Sibelius 2022.5 – små-forbedringer, ny menu i Avid Link

De fleste nyskabelser er målrettet de professionelle brugere, der laver mere avancerede ting.

Denne 2022.5 opdatering er ikke nogen undtagelse, så jeg vil ikke her skrive meget om den, men i stedet henvise til Scoring Notes - som altid - grundige gennemgang:
https://www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2022-5

Nyt er bl.a. forbedringer i håndteringen af hoved og fod, som gør det meget lettere at arbejde med musikstykker med flere satser.

Der er også forbedringer i "Wildcards", bedre tilføjelse af artikulationer til bindebuer, pedal liner sættes nu korrekt (rakte ofte ind i næste takt) og der er nogle få mindre fejlrettelser.

Kilde: Avid: https://www.avid.com/resource-center/whats-new-in-sibelius-may-2022

Avid Link

Der er kommet en ny "menu" til i Avid Link (fra og med v.2022.5)
Avid Link er det lille hjælpeprogram, som styrer din Sibelius licens (aktivering, download osv)

Klik på de tre prikker i venstre side lige under "Profile-knappen".

 

Customize toolbar: Fjern overflødige knapper.

Preferences: Åbn download mappen, slet unødvendige installationsfiler, hjælp til Avid Link m.m.

Redeem product: Fornyelse af licens med kode, du har fået fra os. Bør dog indtil videre udføres på din konto (Go to MyAvid)

Sync account: synkroniserer Avid Link med din konto.

Go to MyAvid: Gå direkte til din konto på Nettet med din browser. Den hurtigste måde at logge ind på sin konto, da man ikke skal skrive email eller password.
Efterhånden som Avid Link bliver bedre, har de færreste dog behov for at gå til deres konto på Nettet, men vil i stedet kunne "nøjes" med Avid Link.

Help: Generel hjælp til Sibelius og en masse andet.

Sign out: Hvis du har brug for at logge ud fra din konto.

Tidligere kunne ovenstående menuer kun nås fra Avid Link ikonet på bundlinjen på en Windows-maskine og i toppen af skærmen på en Mac.

Sibelius Artist (tidligere "Sibelius" og før det "Sibelius First)

Sibelius First - Gratis udgave, kræver ikke længere Avid Link.
Sibelius Artist (tidligere Sibelius) - Mellemste udgave
Sibelius Ultimate (tidl. bare "Sibelius" og før det Sibelius Pro) - Største udgave.

Sibelius 2022.3 – nyt udseende

Der er nu support af Windows 11 og macOS 12 Monterey.

Mac: Sibelius kører stadig i en emulering (Rosetta 2) på Mac, og der er ingen oplysninger om hvornår eller om der kommer en Native version, som kører direkte på M1-Mac's (som en såkaldt "Universal application").

Har du stadig macOS 10.12, så skal du ikke opdatere, da man nu mindst skal have macOS 10.13.

Udseendet har ændret sig og det er pænere, mere moderne og enkelt.

Tidligere udseende af bånd (ribbon):

Nyt udseende (klik på billederne og se dem i fuld størrelse):

Skabeloner (Manuscript Papers) er opdateret
Det er Manuscript Papers fra Sibelius på iPad, der er kommet med i Mac- og Windows-versionen.

Bugs: Og der er som sædvanlig en del fejlrettelser.

Læs mere her:
Scoring Notes: www.scoringnotes.com/news/sibelius-2022-3
Avid: www.avid.com/resource-center/whats-new-in-sibelius-march-2022

Sibelius 2021.12 – Cloud Licensing

Percussion
Valg af percussionnoder kan nu ske blot ved at klikke og trække op eller ned med musen. Sådan kan man bladre gennem alle percussion nodehoveder og de tilhørende lyde.
Man kan også holde Alt-/Option-tasten nede og trække til højre eller venstre og bladre mellem diverse nodehoveder, selv om de ikke er defineret i mapningen for det pågældende instrument.

Der er flere nye funktioner og forbedringer og fejlrettelser i version 2021.12.
Læs mere om det hos Avid, der også viser eksempler på ovenstående.

Avid Cloud Licensing

Avid Link er det hjælpeprogram, der styrer din Sibelius-licens. Herfra kan du aktivere, opdatere osv.
Avid Link havde en hård start med rigtig mange problemer, men det er blevet bedre.

Der lige kommet et Avid Link med et nyt Cloud aktiveringssystem, og Avid lover at alt er bedre og nemmere, og at der ikke vil være så mange problemer med at aktivere, som vi har set hidtil.
Jeg krydser fingre og tæer og håber inderligt, det passer.

Nyt i Avid Cloud Licensing
Det er simplere at flytte en licens fra én computer til en anden: Installér Sibelius, start programmet og klik på "Activate". Du kan starte Sibelius på den måde på alle computere, hvor det er installeret. Du behøver ikke længere deaktivere Sibelius på én computer for at kunne aktivere det på en anden.

Du skal heller ikke være bekymret for miste en aktivering eller bruge for mange aktiveringer.
Tidligere skulle du kontakte Avid for at få en tabt aktivering tilbage. Det skulle Avid Cloud Licensing nu selv styre.

En ulempe ved det nye system kunne være, at man skal være online for at bruge sin licens, men det kan klares ved at logge en licens ud i op til 7 dage, og i den periode kan du bruge Sibelius uden at være på nettet (offline).
Der er dog også en mulighed for permanent at lægge en licens på en bestemt computer, så man aldrig behøver at være online. Dermed mister du dog i offline-perioden muligheden for at bruge licensen på andre computere.

Skoler med flerbrugerlicenser må vente lidt endnu
Avid skriver om den nye Avid Cloud Licensing her, og nederst i artiklen står der, at i 2022 vil Cloud Licensing også blive rullet ud til dem, der har en flerbrugerlicens.

Hvis Avid tænker sig lidt om og får lavet det ordentligt, så er det en kæmpe nyhed.
Musikskoler og andre med flerbrugerlicenser har hidtil slet ikke haft mulighed for at vide hvor mange af deres licenser, der var i brug. Og fik man en fejlmeddelelse i aktiveringen, vidste man ikke, om det "bare" var en fejl eller om antallet af licenser var overskredet.

Hvis Avid i Cloud Licensing for flerbrugerlicenser giver en administrator overblik over brugerne, som vi kender det fra fx Finale, så er det fantastisk. Det burde fx gøre det muligt at slette en lærerlicens, hvis vedkommende er stoppet og har glemt af deaktivere licensen, før han forlod skolen.

I øjeblikket ser oversigten over licenser i brug for en enkeltbruger sådan ud:

Jeg håber, det i en kommende opdatering bliver muligt at deaktivere flere brugere (kaldet "Device Name") med samme SystemID fra centralt hold.
https://my.avid.com/products/managedevices

Kilder: Avid og Scoring Notes.

Sibelius 2021.9 søgefunktioner udvidet

I september kom Sibelius 2021.9 opdateringen. Den første siden 2021.2 i februar.
Der er forbedringer i områder som KeyPad, Søgning og ManuScript.

Søg: der er nu et søgefelt i mange oversigter, så du hurtigere kan indsnævre det overvældende udvalg, du normalt ville se. For hvert bogstav, du skriver i søgefeltet, indsnævres udvalget i realtime:

Commands: ...er for kompliceret at beskrive her (læs mere hos Scoring Notes), og der er nok ikke mange, der bruger det, men du kan nu også bruge søgninger i "Commands":

KeyPad: Ikke mange forbedringer for den "almindelige" Sibelius, men der er en del til Sibelius til iPad. Noget af det kan også bruges på en alm. computer. Igen læs mere hos Scoring Notes.

Klik på billedet og se den nye KeyPad til Mac.

Siden v.2018.7 har synkronisering af video og lyd med nodesiden ikke fungeret.
Det er rettet med den nye v.2021.9. Hurra – Avid, endelig!

Kilde: Scoring Notes om Sibelius 2021.9: Search, manuscript, keypad gestures.

Sommeren 2021 – Sibelius på iPad og iPhone

Avid kom med en uventet nyhed sidst i juli: Sibelius-nodeskrivning kan nu fås til iOS.

Da "Sibelius for mobile" stort set svarer til desktop-udgaverne, er der ingen grund til at beskrive dem her i detaljer. Jeg skal dog bl.a. nævne, at det nu er muligt at betjene Sibelius med finger eller Apple Pencil.

De ting, der er nye i iPad-udgaverne, vil også komme til desktop-udgaverne i kommende opdateringer.

iPad-udgaverne vil også blive udviklet parallelt med desktop-udgaverne, og i kommende opdateringer vil fx Panorama og Dynamic Parst blive en del af Sibelius for mobile.

Sibelius til iOS kan hentes i en mindre, gratis udgave på Apple App Store:
Sibelius: https://apps.apple.com/dk/app/sibelius/id1503221259

Sibelius for mobile er gratis i den mindste udgave, Sibelius First.
Har du allerede Sibelius eller Sibelius Ultimate med en aktiv supportplan, så er de to større udgaver af Sibelius for mobile gratis.

Når du har installeret Sibelius for mobile, kan du gå til menuen "More" og vælge "Unlock more features". Log ind på din Avid-konto og din udgave af Sibelius for mobile aktiveres.

Læs meget mere hos Scoring Notes: Sibelius til iOS.
Læs mere hos Avid: Sibelius til iOS.

Sibelius 2021.2 – Søg og du skal finde

Den største nyhed i version 2021.2 er at søgefeltet oppe i højre hjørne af Sibelius nu finder alle mulige kommandoer, så du ikke nødvendigvis skal finde det rigtige menupunkt langt inde i en labyrint af menuer.

Læs mere hos Scoring Notes: https://www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2021-2/

Og så kører Sibelius nu på Apples M1 maskiner (under Rosetta 2 oversætteren).

Sibelius 2020.12 – Direkte import af filer

Den vigtigste nyskabelse er, at man nu kan importere en Sibelius-fil ind i en allerede åbnet fil.
Man kan nu importere MIDI-, MusicXML- og Sibelius-filer direkte ind i en allerede åben fil, og dermed vil importen fx overtage indstillinger for fx taktart, toneart, tempo m.m. fra det allerede åbne nodeark.

Læs mere hos Scoring Notes: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2020-12

Sibelius 2020.9 – Fokus på nodesystemer

2020.09 opdateringwen handler mest om funktionen "Focus on Staves".

...men der er også forbedringer til import af MIDI og MusicXML.
Læs mere hos Scoring Notes: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2020-9

Sibelius 2020.6 – MusicXML, farve-skema

2020.06 opdatering af Sibelius, har bl.a. forbedret import af MusicXML-filer.

Der er nu mulighed for at bruge sit eget farveskema for fx farvede noder.

Der er flere forbedringer og fejlrettelser i denne opdatering.
Læs mere hos Scoring Notes: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2020-6

Du kan opdatere gratis fra dit Avid Link, hvis du har en aktiv support plan.

Sibelius 2020.3 – åbne buer m.m.

Klik og læs en gennemgang på engelsk hos Scoring Notes.

Sibelius 2020.1

Auto-optimize: Sibelius har bl.a. fået en "auto-optimize" funktion, som automatisk justerer afstanden mellem nodesystemerne, hvis du tilføjer fx tekst og symboler, eller hvis du fx trækker en node så langt ned, at den ellers ville overlappe systemet under.

Bindebuer kan nu være stiplede, punkterede eller "tie-into" (læs mere i nedenstående gennemgang hos Scoring Notes).

House Styles: Der er kommet tre nye House Styles til, som du let kan prøve. Måske kommer dit nodeark til at se meget bedre ud - eller i hvert fald anderledes. Og som noget nyt kan du ændre House Style, uden at layoutet ændres. Læs i detaljer om det hos Scoring Notes.

Nyt filformat: Sibelius 2020.1 har fået et nyt filformat, så hvis du udveksler filer med nogen, der ikke har 2020-versionen, så skal du huske at eksportere i det fil-format, som modtageren af dit nodeark bruger.

Klik og læs en stor gennemgang på engelsk hos Scoring Notes.

Sibelius 2019.12

Udvidelse af MIDI-import, PDF-eksport, stabilitet forbedret.
Læs mere hos Scoring Notes.

Sibelius 2019.9 med avanceret MIDI-import

Stor forbedring af MIDI-import og nogle mindre forbedringer og fejlrettelser.
Læs mere hos Scoring Notes.

Sibelius 2019.7 med små rettelser

Den nyeste 2019.7 er ingen stor opdatering, men der er nogle fine fejlrettelser i håndteringen af fonte, DPF-eksport og playback, og der er forbedringer i MusicXML.
Desuden skulle programmet være blevet mere stabilt.

Læs mere hos Scoring Notes: www.scoringnotes.com/news/sibelius-2019-7

Log ind i Avid Link og hent opdateringen derfra.

Sibelius 2019.5

Ingen nye ting, men fejlrettelser og andre forbedringer. Læs mere hos Scoring Notes.

Sibelius 2019.4

Loop playback, scrubbing med mere...

Klik og læs alt om 2019.4 opdateringen hos Scoring Notes.

Sibelius 2019.1

Der er netop kommet en opdatering af Sibelius til v.2019.1.
Der er to væsentlige nyskabelser:

Avid Link, som erstatter Application Manager til at holde styr på licensen.
Review Mode skrivebeskytter dit nodeark, hvis du blot vil lytte til eller se dine noder:

Avid Link har nogle forbedringer i forhold til det tidligere Application Manager (og før det License Control). Du kan klare flere ting fra Avid Link og undgår på sigt helt at skulle logge ind på din konto via en browser. Det ser umiddelbart fint ud, men jeg har også nogle forbehold over for den nye Avid Link, som føles ufærdigt og overbelæsset.

Review Mode er en klar forbedring, som man kan bruge eller lade være – i modsætning til Avid Link, som der nok ikke er nogen vej uden om.

Klik og læs alt om 2019.1 opdateringen hos Scoring Notes.

Sibelius 2018.12

Denne opdatering er mest fejlrettelser, men der er også nogle godbidder med...

Klik og læs alt om 2018.12 opdateringen hos Scoring Notes.

Sibelius 2018.11

Den seneste opdatering af Sibelius bringer små, men tiltrængte og praktiske opdateringer. De fleste forbedringer sker "under kølerhjelmen", men de giver sig også udtryk i at programmet bl.a. kommer til at se "bedre ud" på højopløselige skærme.
Du vil givetvis ikke lægge mærke til så meget, men det har taget et par år at lave de ændringer, der er i 2019.11 og de inkluderer omkring 400 rettelser i programkoden.

Tekst kommer til at stå skarpere. Dialog-bokse vil være "pænere". Især med Windows styresystem.
Se her, om du kan se forskel: www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2018-11

Især Mac-brugerne vil kunne mærke en hastighedsforøgelse, når der bladres gennem et musikstykke.

Sibelius 2018.11 er nu officielt supporteret på macOS 10.14 Mojave, men samtidig er supporten for Mac OS X 10.9 Maverick droppet.

Sibelius 2018.7 – forbedringer over hele linjen

Du kan se hvornår din Sibelius "Support and Upgrade plan" udløber i programmet Avid Application Manager. Hvis du slet ikke har nogen "Application Manager", så er det fordi din "Support and Upgrade plan" for længst er udløbet (expired), og du bør seriøst overveje at opgradere, da det giver dig en masse fordele.

 

Jeg vil ikke her beskrive alle de mange forbedringer i Sibelius 2018.7.
Læs om dem i vore Sibelius-nyheder: www.indigo2.dk/news/sibeliusnyt.htm

Her er et link til en engelsk beskrivelse af de største nyheder siden Sibelius 8.
(Sibelius bruger nu årstal og måned som versionsnummer, og er nu oppe i v. 2018.7)
www.scoringnotes.com/tutorials/eight-since-8-top-new-sibelius-features

Her er et link til selve 2018.7-opdateringen:
www.scoringnotes.com/news/sibelius-2018-7-released-with-bug-fixes

Sibelius 2018.6

Sibelius opdatering og gratis Sibelius | First

26. juni kom der en mindre opdatering af Sibelius til v.2018.6.
Samtidig kom der en gratis udgave ved navn Sibelius | First.
Se forskellen på de tre udgaver her: www.avid.com/sibelius/comparison

Der er nu kun ét installationsprogram for alle tre udgaver af Sibelius. I nedenstående vindue vælger man, om man vil prøve Sibelius eller Sibelius Ultimate i 30 dage, eller om man vil aktivere en licens. Man kan også vælge at starte Sibelius First.

Vinduet dukker kun op, hvis du ikke har en aktiv licens af Sibelius.

Opdateringen til 2018.6 er som sagt ikke nogen stor opdatering, men der er dog fine nye ting i den, hvilket du kan læse om her på Scoring Notes' hjemside.
(Spring 4-5 sider ned til afsnittet "New features and improvements in Sibelius 2018.6)

Sibelius 2018.4

Sibelius versionerne får nye navne fra og med i dag.

Det bliver forvirrende med de nye navne.
Den mellemste, kommercielle udgave burde hedde mere end bare "Sibelius".

Når jeg i det kommende skriver "Sibelius", så vil det dreje sig om "Sibelius Ultimate". Det er for besværligt at skrive hele navnet ud hver gang.

Sibelius 2018.4 opdateringen

2018.4 opdateringen er stor. Jeg vil ikke beskrive den her, da alle informationer findes i Scoring Notes flotte og komplette anmeldelse her:

www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-2018-4-released

...og har du Sibelius, så må du nødvendigvis også kunne læse engelsk, ellers ville du næppe kunne bruge programmet. Så læs alt om v.2018.4 på ovenstående link.
 

Det er tydeligt, at Sibelius-holdet arbejder hårdt på at lave gode opdateringer og fejlrettelser til brugerne, og der kommer tilsyneladende en større opdatering ca. hvert kvartal.

Man kunne få den tanke, at konkurrenterne Dorico (især) og Finale (som fik en ordentlig overhaling med v.25), puster Sibelius i nakken – og det er jo en god ting.

Har du en aktiv Support Plan, så kan du hente din opdatering gratis fra Avid Application Manager's faneblad "Apps".
 

Hvis du stadig bruger Sibelius 7.5 eller ældre versioner, så kan jeg ubetinget anbefale en opgradering til Sibelius|Ultimate 2018.4.

Er du underviser, studerende eller en skole, så koster opgraderingen kun 790 kr. for en enkelt-bruger licens. Flerbrugerlicenser koster kun 265 kr. pr. licens at opgradere.

Alle andre må kontakte os for at få den bedste pris.

Sibelius 2018.1

Indsætning af buer og andre streger: Det er blevet hurtigere af sætte bindebuer, legatobuer, crescendo kiler og andre tilsvarende linjer ind over flere nodesystemer.


 

Her er vist, hvordan man hurtigt kan sætte en fraseringsbue:


Her er vist, hvordan man kan indsætte og dernæst udvide eller forkorte fraseringsbuer:

Nedenstående operation ville tidligere have krævet 16 trin for at fuldføre
Nu kan du nøjes med: Klik og vælg, Shift-klik for at udvide markeringen, S for at indsætte alle fire legatobuer. Bemærk at der tages højde for pauserne:

Bindebuer mellem akkorder kan sættes ind på én gang. Kun noder, der er fælles for akkorderne sammenbindes:

 

Start og slut på gentagelse indsat på én gang over en markeret blok:

Node-redigering er ændret: Du ændre en node uden at den efterfølgende node slettes. I stedet tilpasses rytmen (du kan dog stadig vælge den gamle måde):

Dette var blot en hurtig gennemgang af de vigtigste nyheder i Sibelius 2018.1.
Klik og læs meget mere i Scoring Notes anmeldelse.

Skiftet fra versionsnumre til årstal får det til at se ud som om, 2018 er en meget stor opdatering. Det er det ikke, men det er en rigtig fin og god opdatering, som viser, at producenten er opsat på at gøre betjeningen af Sibelius bedre.

Og det er så også kun én ud af mange gratis opdateringer, der kommer i løbet af et år.

Sibelius 8.7.2

...er den seneste opdatering, husk at få den hentet og installeret, hvis du har en aktiv support plan.
Der skulle være mere end 70 forbedringer og fejlrettelser alene i denne mindre opdatering. Klik og læs mere her hos "Scoring Notes".

Er din licens ved at løbe ud, så køb endnu et års support og opdateringer fra os for 750 kr. (skole-licenser koster altid kun 265 kr. at opdatere).
Er din Plan for længst udløbet, kan du som underviser komme "med igen" for 790 kr.
Er det IKKE underviser, koster det 2.595 kr.

Har du macOS High Sierra, så skal du også have Sibelius 8.7.2 eller nyere for ikke at løbe ind i problemer.

Sibelius | Cloud Sharing i Sibelius 8.7

Delingen, publicering og evt. salg af dine værker via Avid's Sibelius | Cloud Sharing service vil fx se sådan ud i en browser:


Sibelius brugere med en aktiv "Support Plan" kan dele et ubegrænset antal arrangementer (dog max. 1 GB data) på Sibelius | Cloud Sharing. Værkerne forsvinder ikke, selv om din licens udløber, du kan blot ikke lægge mere op.

Sibelius First-brugere kan dele 20 musikstykker. 

Det er det komplette musikstykke, der deles, og indtil videre er det ikke muligt for modtagerne at trække enkeltstemmer ud; i stedet må du selv publicere den enkelte stemme, hvis du har brug for det.

Der skal kun et enkelt klik til, for at du kan dele et musikstykke med andre:

Klik på Share øverst til højre i Sibelius for at udgive dit musikstykke.

Push "opfrisker" stykket på Nettet, hvis du har lavet ændringer siden udgivelsen.

Klik på "pil-ned" lige under "Share" for at få flere muligheder:

"Scoring Notes" gennemgår det nye Sibelius Cloud Sharing i Sibelius 8.7 og viser eksempler på hvordan, det ser ud, hvis man deler via en hjemmeside:
www.scoringnotes.com/reviews/sibelius-8-7-released-cloud-sharing-fixes

Klik på "Fil-deling/Cloud Sharing for at læse mere om det på Indigo 2's side.

Sibelius 8.5

Så kom der en Sibelius 8.5 opdateringen (gratis for dem, der har en aktiv support-plan). Noget af det første, du vil lægge mærke til, er den nye Inspector.

Ovenfor ses den nye Inspector til venstre og den gamle til højre.

Det var nødvendigt at redesigne Inspector'en for at give plads til, at der kan laves separate størrelser for hver enkelt systemer i et partitur.
Samtidig har Inspector fået et andet udseende.

Der er mange flere forbedringer og fejlrettelser i 8.5. Sibelius Blog skriver mere her:
www.sibeliusblog.com/news/sibelius-8-5-introduces-staff-sizes-on-a-per-system-basis

De seneste Sibelius opdateringer. Se en oversigt over de nye funktioner:

www.avidblogs.com/sibelius-8-4-update-avid-scorch-now-available/
www.avidblogs.com/sibelius-8-3-now-available-whats-new/
www.avidblogs.com/sibelius-8-2-now-available-whats-new/
www.avidblogs.com/sibelius-8-1-now-available-whats-new/
www.avidblogs.com/sibelius-8-0-1-now-available-with-over-100-improvements/

Sibelius 8.3

Det ser nu ud til at Avid lever op til sit løfte om at levere flere opdateringer af Sibelius og stille dem til rådighed for brugerne løbende.

Tidligere har vi jo skullet vente på at der kom en årlig opdatering, før alle de nye, spændende funktioner kom ud.

Alle opdateringer er gratis for dem, der har v.8 i forvejen.
Engang til juli, vil de første brugere af version 8 blive anmodet om at betale for endnu et års opdateringer til en pris af 750 kr. Man behøver ikke betale, men får så heller ikke flere gratis opdateringer.

Den engelske Sibelius-blog har skrevet om de nye ting i Sibelius 8.3.
Læs det hele her: www.sibeliusblog.com/news/sibelius-8-3-released/

Og her om v.8.2 opdateringen, som vi ikke har nævnt tidligere.

Sibelius 8.1

Der er mange nye, fine forbedringer i Sibelius 8.1.

Der er bl.a. forbedret Magnetic Layout mht. kollision af pauser i én stemme med noder i en anden.

Volter har haft et problem med at visningen af dem kunne overlappe mellem fx 1. og 2. volte. Det er løst.

Og så kan der nu eksporteres direkte i MP3-format.

I den engelske Sibelius blog er der en meget udførlig beskrivelse af alle de nye ting i v.8.1 med illustrationer.

Nye funktioner i Sibelius 8

...og så skulle det angiveligt blive lettere at aktivere Sibelius og at flytte programmet til en anden computer.

Kommentarer (annotations)
Man kan skrive kommentarer ind i nodearket, hvilket er en stor fordel for nodeskrivere, der arbejder sammen, og det er også fint i undervisning. Kommentarer kan skjules. Der kan skrives med farver.

Det er vanskeligt at skrive (håndskrift) med en mus; så "kommentarer" egner sig bedst til computere og tablets, hvor du kan bruge en pen eller hvis computeren har en berøringsfølsom skærm, så du kan skrive med fingeren.

Berøringsfølsom skærm
Sibelius 8 kan arbejde med en computer pen.

Højopløselig skærm: Der er support for højopløselige skærme og for multi-touch på berøringsfølsomme skærme, så der kan zoomes ved at knibe med fingrene.
Når alt er rettet til, vil Sibelius fremstå meget pænere og skarpere på en højopløselig skærm.
De fleste ting er i orden, og Keypad og Transport vinduerne er blevet tilpassede, så de fremstår i den rette størrelse også med DPI-skalering.
Klik og se de nye vinduer her: www.sibeliusblog.com/wp-content/uploads/2015/06/keypad-transport.png

Nemmere aktiveringbr> En væsentlig forbedring vil sikkert være, at de nuværende serie numre, System ID, Activation ID og Computer IDd droppes. Det burde blive lettere at arktivere Sibelius.
Man vil kunne bruge Sibelius på en hvilken som helst computer blot ved at logge på sin konto hos producenten.

Sibelius | Cloud Publishing Program
Sibelius får en ny, indbygget måde at publicere musikstykker på.
www.avid.com/US/partners/sibelius-cloud-publishing#overview

Det er allerede en mulighed i Avid's Pro Tools og det kaldes overordnet set for "Avid Everywhere".
Det er programmørerne bag Sibelius, der har udviklet dette koncept, som bl.a. skal gøre det let at sælge noder online.
Potentielle købere skal via din egen hjemside kunne se, afspille, transponere, skifte instrumenter og købe noder fra en almindelig webbrowser.

Tjenesten skal hedde Sibelius | Cloud Publishing, og det erstatter Sibelius Scorch browser plug-in, som stammer helt tilbage fra 2011.

Fremtiden er her  –  download!
Sibelius 8 pakkerne bliver leveret som et enkelt licenskort i dankort-størrelse med et nummer på.
Sibelius skal downloades, da der ikke er DVD'er med i pakken, men de kan købes ved siden af.

Læs om de nye funktioner her: www.avid.com/US/products/Sibelius#Features

Sibelius 7.5 med bedre playback, smart eksport & Timeline

Sibelius 7.5 blev udgivet 1. marts 2014 efter lang tids pause i den ellers faste rutine med en opdatering ca. hvert andet år. Og så var det endda kun en "halv" opdatering.

Sibelius 7.5 er kodet til at give et hurtigere workflow, som skal give dig overskud til at fokusere på den kreative proces og dermed kunne producere flottere nodeark mere effektivt, skriver producenten Avid.

Sibelius 7.0 dropper menuerne

Verdens måske bedste og smarteste nodeprogram er kommet i v.7.0 pr. 1. august 2011 og har fået flere gode og værdifulde forbedringer. Det første, der falder i øjnene, er den nye brugerflade med de mange ikoner øverst i vinduet, som kom med i version 7.0.

Brugerflade

SiSibelius 7 har en ny, enklere brugerflade. De mange vinduer i v. 6 er erstattet af et bånd (ribbon) som løber øverst på skærmen, og som er opdelt i 10 faneblade med hver sine funktioner. Fanebladene er organiseret logisk, så de fra venstre mod højre følger arbejdsprocesserne i oprettelsen af et nyt dokument (klik på billederne og se dem i fuld størrelse).

Sibelius 6 Ribbon

De fleste tastaturgenveje fra v. 6 er bevaret, så du kan fortsat arbejde, som du er vant til.
Læs mere her på engelsk: www.sibelius.com/products/sibelius/7/task_oriented_interface.html

35 GB lydbibliotek

lydbibliotekSibelius 7 har et nyt og meget stort lydbibliotek på 35 GB. Lyd-biblioteket er forbeholdt Sibelius og det indeholder bl.a. klassiske instrumenter fra Avid Orchestra, rock/pop-lyde fra Air Collection og kirkeorgel med op til 27 registre fra Hauptwerk. Sibelius 7 inkl. lyd-biblioteker fylder derfor hele 4 DVD'er. Læs og hør mere her:
www.sibelius.com/products/sibelius/7/professional_sound_library.html

Forbedret grafik

Grafikken er forbedret med OpenType-teknologi på skærmen og mht. håndtering og muligheder.
Sibelius 7 har funktioner, der nærmer sig et egentligt DTP-programs: Tekst og bogstaver kan justeres, reduceres, knibes, roteres m.m., og der er understøttelse af flere grafik-formater.
Sibelius kan linke til eksterne grafikfiler, og Windows-brugere får mulighed for PDF-eksport.
Klik og læs mere!

MusicXML

Har du brug for at udveksle nodefiler med andre nodeprogrammer, så er du nu ikke længere stavnsbundet til Sibelius. Der kan både im- og eksporteres i MusicXML-formatet, der er en international standard for udveksling mellem diverse nodeprogrammer. Sibelius kan nu snakke sammen med vores eget nodeprogram PriMus, hvilket vil være til stor hjælp for mange gymnasielærere.

Speedy Entry

Et af de væsentligste problemer, Finale-brugere har haft med Sibelius, er måden man taster noder ind på. I Sibelius vælger du først nodeværdien og taster eller spiller så tonen, mens det i Finale er omvendt. Med introduktionen af Speedy Entry i Sibelius 7 kan du nu frit vælge rækkefølgen, hvad der utvivlsomt vil gøre overgangen lettere for Finale-brugere. Prisen for at krydsopgradere fra fx Finale er kun 1695 kr.
Læs mere på engelsk: www.sibelius.com/products/sibelius/7/switch_from_finale.html

64-bit Native

Sibelius 7 er verdens første 64-bit Native nodeprogram; det udnytter fuldt ud mulighederne i de nye operativsystemer som Mac OS X Leopard & Lion og Windows 7 i 64-bit.
Læs mere på engelsk her: www.sibelius.com/products/sibelius/7/native_64_but_support.html

Tabbed Document Interface (TDI)

Når du har flere dokumenter åbne ad gangen, har hvert af dem nu sit eget faneblad (tab), ligesom i moderne browsere. Det gør det lettere og mere overskueligt at finde rundt.

Småt, men godt nyt

Bruger du Sibelius på en bærbar computer, vil det glæde dig, at programmet nu er optimeret til notebooks og andre 1-skærms systemer.

Desuden er mixeren redesignet, så den nu også ligner en mixer.

En anden ny feature er "Sticky Lines" og "Sticky Tuplets": Er du ved at indtaste noder i Step-Time input, forlænger Sibelius automatisk linjen inkl. buer m.m., og du kan automatisk "skrive" længere sekvenser af trioler m.m., lige som Sibelius 7 husker skærmlayoutet for hver enkelt fil.
Læs mere her på engelsk: www.sibelius.com/products/sibelius/7/single_monitor_use.html


Tilbage til Indigo 2's produkter