Optagetid i timer (cirka-tider) | ||||
SD RAM-kort | 16 GB | 32 GB | 64 GB | 128 GB |
WAV, 24 bit/96 kHz | 7 | 15 | 30 | 60 |
WAV, 24 bit/44,1 kHz | 15 | 32 | 64 | 128 |
WAV, 16 bit/44,1 kHz | 23 | 48 | 97 | 195 |
FLAC, 24 bit/96 kHz | 10 | 21 | 42 | 83 |
FLAC, 24 bit/44,1 kHz | 22 | 45 | 92 | 184 |
FLAC, 16 bit/44,1 kHz | 33 | 68 | 139 | 278 |
MP3, 16 bit/320 kbps | 104 | 208 | 416 | 532 |
MP3, 16 bit/192 kbps | 184 | 369 | 738 | 1476 |
MP3, 16 bit/128 kbps | 264 | 528 | 1056 | 2112 |
Video 1920x1080, 16 bit/44,1 kHz | 2:20 | 4:40 | 9:20 | 18:40 |
Video 1280x720, 16 bit/44,1 kHz | 4 | 8 | 16 | 32 |
Video 640x480, 16 bit/24 kHz | 10 | 20 | 40 | 80 |
Optageformat
44.1 kHz og 16-bit: De fleste har størst glæde af at optage i
44.1 kHz og 16-bit. Det kaldes også populært for CD-kvalitet. Evt. kan 48 kHz
bruges, da det er meget udbredt til video.
Til specielle formål kan man vælge at gå op i 96 kHz og 24-bit.
96 kHz bør bruges med varsomhed, mens 24-bit stort set altid er
en fordel, da dynamikområdet udvides voldsomt, og ofte kan man
derfor optage ved en lavere lydstyrke i dB og stadig komme hjem med en fin
optagelse. Det giver bedre optagelser, men fylder også
noget mere, som man kan se ovenfor.
De ekstra bit er gode at have, hvis man vil bearbejde lyden med effekter
som fx rumklang. Jo mere, man vil ændre på selve lyden (ikke klippe-klistre, de
kræver ingen ekstra kvalitet), desto højere kvalitet bør man have i
udgangspunktet, for at slutproduktet ikke skal ende med at være af lavere
kvalitet end CD-kvalitet. Der skal være noget at give af undervejs i processen,
da næsten al ændring af lyden forringer den i mere eller mindre grad.
FLAC-formatet fylder mellem 30-60% mindre end WAV. Det er et komprimeret format, men uden det kvalitetstab, der er i MP3 og AAC.
MP3-formaterne kan man vælge, hvis der skal laves en meget lang
optagelse, og der er for lidt RAM i optageren. Eller hvis slutresultatet
alligevel skal udgives på nettet i en MP3-kvalitet.
Hvis du fra starten ved, at optagelsen skal ligges på nettet i 128 kbps, så kan du
godt lave optagelsen i 128 kbps, men kun hvis der ikke skal laves andet ved den end
klippes lidt. Hver gang du henter en MP3-optagelse ind i et lydredigeringsprogram
og gemmer igen i MP3, vil der gå noget af kvaliteten tabt. Når du åbner en MP3-fil i et redigeringsprogram, skal det altid
internt i programmet laves om til alm. WAV for at kunne bearbejdes. Når du har
redigeret i optagelsen kan du gemme resultatet i fx MP3 128 kbps, men gem
originalen i WAV.
Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at du optager i alm. WAV-format
i 44.1 eller 48 kHz og 24-bit.
Hvis du vil optage i MP3 bare for at spare plads, så vælg i det mindste en
kvalitet, som er nogenlunde god. Personligt kan jeg ikke høre forskel ved 196 kbps.
Ved 160 kbps er jeg i tvivl.
MP3 i 196-320 kbs kan næppe skelnes
fra en WAV-optagelse, men det er en smule mere
omstændeligt at redigere MP3-filer, da de skal
konverteres til WAV, før de kan redigeres. Hver
konvertering degraderer kvaliteten.
Filstørrelsen for lydoptagelser kan maximalt være 2 GB for WAV og 4 GB for MP3. Videofiler kan max. være 4 GB. Når den maximale filstørrelse er nået, afsluttes og lukkes filen og optagelsen fortsætter i en ny fil.
Her er de maximale optagetider for de forskellige filtyper:
Maximal optagetid i timer i forhold til max. filstørrelse | |||||
24 bit/96 kHz | 16 bit/44,1 kHz | 320 kbsp | 256 kbps | 128 kbps | |
WAV | 0:55 | 3 | |||
MP3 | 26 | 32 | 63 | ||
1920x1080 | 0:30 | 0:35 | |||
1280x720 | 0:45 | 1 | |||
640x480 | 2 | 2 | 2 |
Zoom's kombinerede video- og lydoptagere har
velfortjent fået megen ros for deres gode, indbyggede mikrofoner. Det
var noget, musikerne havde savnet.
Videooptagere har en forholdsvis kort batteritid.
Vi sælger ikke længere Zoom's optagere, da tyske Thomann sælger
dem under vores indkøbspris.
Billedkvalitet
Zoom's video-/lydoptagere optager i formater op til fuld HD, som er 1920x1080.
Desværre har de ikke optisk zoom.
Ingen seriøs still-billed fotograf ville så
meget som overveje at bruge digital zoom.
Det ser dog lidt anderledes ud med video, da
meget få vil kunne lave en
beskæring af en optagelse i en senere redigering
på computer. Derfor laves beskæringen under
optagelsen.
Billede og lyd på samme tid
Der er et indbygget paradoks i at
ville optage lyd og billede med det samme
apparat.
En professionel optagesituation ville bestå
af et (eller flere) videokamera og en eller flere separate
mikrofoner. Optagerne fra Zoom
integrerer begge dele i samme apparat, hvilket
giver nogle problemer, som man skal kende, for at
kunne tage delvist højde for dem.
Forestil dig, at du vil have den perfekte
lydoptagelse af en guitar. Så skal afstanden
mellem guitar og optager være omkring 0,5 meter.
Det vil give dig store
problemer, hvis du også samtidig vil filme guitaristen. Trækker
du optageren ud på 1,5 meter, for at få det bedste billede af
musikeren, så får du en ringere lydoptagelse med mere
baggrundsstøj og rumklang.
Bedst er det at bruge en løs mikrofon, og det kan
man netop med Zoom's optagere, hvilket giver dig større frihed til
at placere kameraet bedst muligt.