Deling af noder er en leg med Cloud Sharing i Sibelius, og det kan
godt gå hen og blive et hit blandt undervisere, som nemt kan dele noder ud til eleverne, der kan se og lytte til
noderne på computer, iPad / tablet og smartphone.
Cloud Sharing er inkluderet i TEAM-licensen, men ikke i de andre
flerbruger-licenser.
Publicér dine nodeark
I Sibelius Ultimate kan du dele et ubegrænset antal arrangementer (dog max. 1 GB
data, hvilket nok svarer til 200-400 større og mindre arrangementer).
Sibelius Artist kan maksimalt dele 20 arrangementer.
Det er det komplette musikstykke, der deles, og indtil videre er det ikke muligt for modtagerne at trække enkeltstemmer ud. Du må publicere den enkelte stemme, hvis du har brug for det.
Der skal kun et enkelt klik til, for at dele et musikstykke med andre:
Klik på Share øverst til højre i Sibelius for at udgive dit musikstykke (fanebladet "Home")
Push-knappen genopfrisker en tidligere publiceret node (hvis du fx har lavet et par ændringer, og du gerne vil lægge den ændrede node ud igen med samme link-adresse).
Klik på "pil-ned" lige under "Share" for at få flere muligheder:
Copy link kopierer adressen på det udgivne stykke, så du kan indsætte den i fx en email med Ctrl+V. Se et eksempel her (Hayden's "Sonaten"): https://sibl.pub/7bVG-D7kh
Copy embed code kopierer den underliggende kode, som herefter kan integreres i din egen hjemmeside, som jeg har gjort det nederst på denne side.
Cloud
Sharing: Under
Share-knappen er der et punkt, som hedder Cloud
Sharing, og lige til højre for dette er der en lille pil
ned til højre, som du kan klikke på for at få vist en liste over alle de
musikstykker, som du har delt.
Det ser sådan ud i "Cloud Sharing Dashboard":
Du bestemmer selv, om dine publicerede stykker skal kunne printes eller
downloades.
Det indstilles i "Cloud Sharing
Dasboard" under knappen [Settings]
Når du ser noderne online i en browser som nedenfor, er der nogle knapper nederst til transponering, print og download med mere. "Sibelius" knappen yderst til højre viser info om stykket og alle tastatur-kommandoer til navigering og playback. Klik og se - eller prøv det nedenfor.